Elan IT vender tab til overskud i Danmark…

Det svenske IT-konsulentfirma Elan IT, med regionskontor i København, vokser hurtigt i Danmark. I år er personalestyrken på kontoret i København vokset med 30 personer til godt 70. Hovedparten er fastansatte, mens nogle er projektansatte.

-- Vi har en meget stærk udvikling bag os, og jeg regner med fortsat kraftig vækst i løbet af næste år. Vi bliver afgjort nødt til at ansætte flere, siger Bo Bauerfeind, chef for de danske aktiviteter.

Han regner med, at Elan IT beskæftiger mere end hundrede personer i Danmark ved udgangen af 2005.

Elan IT startede sine danske aktiviteter op i september 2001. De første år var præget af et ublidt markedsklima og en negativ resultatudvikling, men det seneste år er den trend vendt. Omfattende opgaver hos selskabets største kunder Siemens, TDC, IBM, HP og Ementor har fået styr på lønsomheden.

-- Vi nåede sorte tal på bundlinjen i august sidste år og har set en positiv udvikling siden da. Markedet er blevet generelt forbedret, men især føler vi, at vi har de rigtige kunder, siger Bo Bauerfeind.

Elan IT, som ejes af det amerikanske vikarbureau Manpower Inc, er et bredt IT-konsulentfirma, der beskæftiger sig med systemudvikling, netværksløsninger og projektledelse. Til forskel fra mange andre større IT-konsulentselskaber har virksomheden skabt sig en niche ved at tilbyde personale til dele af eksisterende projekter, i stedet for drive de store projekter selv.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: