Ejerne garanterer storfinansiering til Jolife i Lund

Ideonfirmaet Jolife skal gennemføre en nyemission, som giver selskabet 21 millioner svenske kroner. Emissionen er rettet til og garanteret af de nuværende ejere.

-- Pengene skal anvendes til markedsintroduktion af vores produkt, siger adm. dir. Erik von Schenck.

Jolife er inde i en stærkt ekspansiv fase i markedsføringen af brystkompressionssystemet Lucas, et mekanisk hjertemassageapparat. Siden oktober sidste år har virksomheden indgået en salgsaftale med den amerikanske medicoteknikkoncern Medtronic.

I løbet af 2004 er Lucas blevet markedsført i de nordiske lande. Blandt andet vil Region Skåne udstyre alle sine ambulancer med Lucas i år. Nu skal systemet også markedsføres af Medtronic på de store markeder i EU, og markedsføringen skal startes op i USA.

Sidste år blev der fremstillet 100 apparater, i år regner selskabet med en femdobling.

Største ejer i Jolife er Lars Sunnanväder (34,6 procent). Ventureselskabet InnovationsKapital har 25,8 procent, mens CapMan ejer 18,9. Individuelle, private ejere står tilsammen for resten.

En klinisk undersøgelse viser, at overlevelseschancerne for patienter med akut hjertestop øges markant sammenlignet med traditionelle metoder, hvis Lucas anvendes i ambulancer. I løbet af 2005 skal der indledes en undersøgelse i flere EU-lande. Jolife har i disse dage nyansat fire personer og har nu i alt 14 medarbejdere.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: