Ecuador tester TerraNets jungletelegraf

Mobilteknikudvikleren TerraNet fra Lund ligger i slutforhandlinger med sin hidtil største kunde. Et datterselskab til Ecuadors statslige teleselskab vil anvende Lundfirmaets teknik til at give indbyggerne i Ecuador mobildækning i såvel junglen som oppe i bjergene.

Teknikken går ud på at modificere almindelige mobiltelefoner, så de bliver både sendere og modtagere. Dermed kan samtaler videresendes fra telefon til telefon, selv i fjerntliggende områder som mangler mobilmaster.

Når systemet først fungerer, vil TerraNet få betaling via licenser. Værdien af aftalen afhænger derfor af, hvor mange mobiltelefoner der indgår.

-- Men de skal dække hele landet, så det er et stort projekt, siger TerraNets adm. dir. Anders Carlius, som var nede og møde landets præsident Rafael Correa i maj.

I dag har TerraNet fire personer på stedet for at pinde detaljerne i kontrakten ud og sørge for at aftalen falder på plads.

Konsulenter iberegnet beskæftiger TerraNet i dag cirka femten personer. Anders Carlius regner med, at den nye aftale vil kræve en udvidet personalestyrke på omkring tyve personer i Lund og tyve personer i Ecuador.

Virksomheden, der i øjeblikket næsten helt mangler omsætning, er i slutfasen af en finansieringsrunde, som primært har været rettet mod udlandet.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: