E-handelsudvikleren Boozt har blot ét år på bagen, men allerede 12 ansatte i Malmø, 20 på udviklingsafdelingen i Hanoi og kontrakt med tøjmærker som Peak Performance og Tiger of Sweden. Firmet leder nu efter fem millioner dollars i venturekapital for at kunne firdoble personalet inden for det nærmeste år.
Virksomheden begyndte i sommeren 2007 efter at have skrevet under på en aftale med den danske konfektionsgigant IC Companys, som i fjor solgte tøj for 3,7 milliarder danske kroner på 11 forskellige markeder. Hidtil har Boozt udviklet e-handelssystemer med sites, logistik og kundetjenester for mærkerne InWear og Tiger of Sweden. Tilsvarende siter for ni mærker, heriblandt Peak Performance, Cottonfield og Part Two, vil Boozt udvikle efterhånden, oplyser firmaets direktør, Henrik Haagen.
Forretningsideen bygger på inden for en måned at skabe et fungerende e-handelssystem, fra design af hjemmesiden til leverance af de første ordrer.
— Skal du som eksempelvis et tøjfirma gøre det selv tager det meget længere tid. Blot det at finde den rette person med en e-handelskompetence, som kan holde til satsningen, kan tage et halvt år, siger Henrik Haagen, der har en fortid på Malmø-baserede TV-shop og er medstifter af dets konkurrent Tvins.
Lagerhåndtering og kundetjenester lægges ud til forskellige partnere mens en udviklingsafdeling i vietnamesiske Hanoi tager sig af udvikling af nye siter, søgemaskineoptimering og andre softwaretjenester. Boozt tager siden procenter for alt salg. Fokus er på det europæiske marked, men firmaet har mindre slagskontorer i USA og Australien.
Med en tocifret vækst satser Henrik Haagen på at Boozt i 2009 når en omsætning over 100 millioner svenske kroner samt et overskud. Samtidig er planen indenfor et år at øge personalestyrken til 16 personer i Malmø og 100-120 personer i Hanoi. For at nå det kræves cirka fem millioner dollars i venturekapital, som Henrik Haagen regner med at lande indenfor det næste halve år.
Boozt ejes af stifterne Henrik Haagen, Tvins direktør Anders Schoug samt Lars Munch Johansen, som er salgschef i den danske IT-virksomhed Mondo.
Af Erik Olausson