DTU´s Bluesense Diagnostics bliver spin off via Quanta fra Taiwan

Det lille biotech-firma Bluesense Diagnostics med blot fem internationale forskere på DTU -- Danmarks Tekniske Universitet -- er ved at lukke investeringsforhandlingerne med et af verdens største computerfirmaer. Det drejer sig om Quanta fra Taiwan med over 70.000 ansatte globalt. Blot skal en række milestones være opnået i oktober, og så er aftalen med Quanta i hus. Derpå er vejen banet for et selvstændigt spin off firma fra DTU i Lyngby nord for København. Quanta køber sig ind i rettighederne til prototypen af et nyt måleapparat for type II diabetes, og sammen skal firmaerne få produktet udviklet færdigt og få det på markedet.

-- Vi forventer at flytte helt ud af DTU som nyt, selvstændigt firma i begyndelsen af 2015 og til den tid med 8 til 15 ansatte som følge af investeringen fra Quanta, fortæller leder og direktør for Bluesense Diagnostics, italieneren Filippo Bosco.

Han er i dag er Ph.D.-ansat på DTU i afdelingen for Mikro- og nanoteknologi - ligesom de øvrige forskere, som arbejder sammen under ledelse af professor og centerdirektør Anja Boisen. Hun har yderligere samlet en svensker, en tysker, en portugiser og endnu en italiener på det internationale udviklingshold for Bluesense Diagnostics. Frem til årsskiftet er der stadig forskningsbevillinger fra DTU til Bluesense Diagniostics, hvorefter Quanta tager over.

Bluesense Diagnostics har i dag blot en hjemmeside til præsentation. Færdige produkter kan man endnu ikke købe. I stedet udvikler firmaet fortsat et low-cost, brugervenligt og cloud-forbundet produkt til målinger af Type II diabetes via nanopartikler fra få mikroliter blod. Det hele med opkobling til tablets og smartphones.

Bluesense Diagnostics gjorde sig bemærket på Euroscience Open Forum i København i juni, og de har været med i Venture Cup. Men det hele er først ved at ske for firmaet nu.

-- Det betyder at vi forventer at få de første godkendte produkter på markedet i begyndelsen af 2017, hvor vi har specielt sigte på det asiatiske marked, fortæller Filippo Bosco.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: