Distributører køber sig ind hos Vision Tech i Malmø
Trods lavkonjunktur på kapitalmarkedet er det lykkedes Malmøvirksomheden Vision Tech, som har udviklet en ny teknik til billedtelefoni, at afslutte en finansieringsrunde midt under sommeren.
Det drejer sig ikke om noget kæmpebeløb - næsten 2,5 millioner svenske kroner - men det interessante er, at emissionen i høj grad blev tegnet af virksomhedens distributører og samarbejdspartnere.
-- Det er en anerkendelse fra dem, der arbejder med os, har godt kendskab til selskabet og ved, hvilket produkter der vil komme fremover. De ser et stort vækstpotentiale, siger Faruk Tairi hos Vision Tech.
Efter emissionen har Vision Tech 35 aktieejere.