DiLab får rekordordre fra Janssen
Medicoteknikfirmaet DiLab AB i Ideon i Lund har i disse dage fået deres hidtil største enkeltordre. Det er det belgiske medicinalfirma Janssens forskningsselskab Janssen Research, som har købt otte eksemplarer af det fuldautomatiske prøvetagningssystem AccuSampler til en værdi af 1,5 millioner svenske kroner. AccuSampler anvendes ved lægemiddeludvikling til at måle stoffers indvirkning på organismen.
-- Vi tror nu på en slags ketchupeffekt, at dette er et tegn på, at vi nu i stor stil er på vej ind på det europæiske marked, siger adm. dir. Bo-Arne Brink. Vi har andre interessante projekter undervejs i Tyskland, Belgien og for eksempel Schweiz.