Et nyt Helsingborgfirma vil sammenkæde Ideonvirksomheden Anotos digitale pen med QlikTechs datahåndteringsprogram. Ved at digitalisere tjeklisterne hos for eksempel restauranter, transportfirmaer og medicinalproducenter vil softwareudvikleren DoOnDot give udtrykket ”at dutte” et nyt IT-indhold.
Adm. dir. Sören Hägvall tager selskabets første kunde McDonalds som eksempel.
— I dag sidder de med papir og pen og foretager manuelle sammentællinger af alle de hamburgere, der kasseres. Med vores system kan de i stedet dutte informationen direkte ind på tjeklisten og derefter få det ud som en rapport eller graf på computeren, siger han.
Ligesom medstifteren af DoOnDot, Johan Falk, har Sören Hägvall lang erfaring fra IT-branchen, blandt andet som regionschef for VW-data og senest som ansvarlig for det danske IT-firma Fruits’ salg i Sverige. Det er Anotopartneren Fruits, der leverer de penne, som digitaliserer informationen, samtidig med at udfyldes på tjeklisten, mens QlikTechs software kobles ind for at vise sammenfatninger og analyser.
Foruden restauranter fokuserer man primært på selskaber inden for fødevarer, logistik og medicinfremstilling, oplyser Sören Hägvall.
Selskabet beskæftiger i dag tre personer. Sören Hägvall regner med, at de vil have yderligere et par ansatte i 2009 og nå break-even en gang i løbet af næste år.
DoOnDot, som har været i gang siden begyndelsen af efteråret, ejes af grundlæggerne samt for en mindre dels vedkommende af medarbejdere og bestyrelsen.
Af Erik Olausson