Kort sagt: Øresundsbrons ledelse bliver ved med at gentage sit mantra om, at man ikke har haft held til at nå ud med den sande version af, hvad det koster at køre over broen, senest ved ugens præsentation af resultatet for 2003.

Når det stadig, efter næsten fire år, ikke er lykkedes propagandamaskineriet at overbevise kunderne om prissystemets fortræffelighed, er det på høje tid med nytænkning. Brotaksterne er både for høje og for indviklede. Det ville være befriende, hvis ledelsen omsider turde indrømme det.

Af Thomas Frostberg

Hvad koster det at køre over Øresundsbron? 230 kroner? Eller 115 kroner? 172? 138? 51? 79?

Alle beløbene er lige sande. Alligevel fortsætter brodirektøren Sven Landelius og hans markedsdirektør Jacob Vestergaard med at påstå, at det ikke er korrekt at sige, at det koster 230 kroner at køre over broen. De fleste trafikanter betaler nemlig et andet beløb i praksis.

Problemet er, at det har kunderne ikke forstået. Ikke engang de, der ofte krydser broen, har kendskab til alle rabatformerne. Derfor skal nuværende kunder og potentielle brotrafikanter via forskellige kampagner oplyses om, hvor billig broturen EGENTLIG er.

Men kunderne er ikke dumme, når de først har forstået rabatsystemets opbygning. For alle bortset fra pendlerne er der tre måder at betale for brooverfarten på:

1) Kontant for hver tur, uden mulighed for rabatter.

2) Ved at anvende brobizz og opnå rabat fra og med tredje tur.

3) Ved at købe et flerturskort til fire eller ti overfarter.

I de to førstnævnte tilfælde bliver prisen uundgåeligt 230 kroner, selv om brugeren af en brobizz på sigt kan opnå rabat. I tilfældet med flerturskortene kommer man ned på henholdsvis 172 og 138 kroner, men skal betale for alle turene på forhånd. Denne kapitalbinding giver ingen yderligere rabat sammenlignet med at anvende brobizzen til det samme antal overfarter - og netop det er vældig interessant.

For brugen af flerturskort stiger gradvist og beviser dermed Rapidus' hypotese. Det er ikke de faktiske priser og rabatterne, som regulerer adfærden, men mindst lige så meget den oplevede pris. Kunderne oplever, at rejserne med flerturskortet bliver billigere, eftersom de kan udregne en gennemsnitspris fra starten.

Det er denne mentale barriere, som Landelius og Vestergaard ikke vil få held til at rive ned, medmindre de sænker grundprisen allerede fra første overfart.

De fleste andre virksomheder tilbyder introduktionspriser og rabatter til nye kunder. Øresundsbron har i stedet opfundet ”afskrækningspriser”, som holder nye rejsende væk. Hvorfor?

Nu og da dukker der forslag op om at gøre broen afgiftsfri for trafikanterne. Det er fuldstændig urealistisk, med tanke på hvordan den dansk-svenske regeringsaftale om broen ser ud. På ét punkt kunne det dog realiseres: Lad de to første overfarter med en nyregistreret brobizz være gratis, så folk kommer i gang med at benytte broen. (Den lille risiko, der findes for systematisk snyd, kan man beskytte sig mod ved en strengere tilknytning til et bestemt køretøj per brobizzabonnement.)

Selv havde jeg en brobizz liggende i bilen i to år, før jeg i denne uge anvendte den for første gang - eftersom brokonsortiet så snedigt havde lagt sin pressekonference på et sted, det krævede bil at nå frem til. I alle tidligere tilfælde har den økonomiske kalkule nemlig fået mig til at vælge Øresundstoget, på grund af prispuklen på de første brobizzture.

Brokonsortiets indvending er, at de har brug for pengene. De mindskede indtægter ved en afgiftssænkning kompenseres ikke i tilstrækkeligt omfang gennem øget trafik, siger man med henvisning til foreløbige resultater fra et igangværende forsøg.

Det er muligt, at trafikforøgelsen ikke fuldt ud dækker de mindskede indtægter per rejse, men i en vis udstrækning vil det naturligvis ske. Differencen burde bogføres på markedsføringskontoen for at vænne flere til at benytte broen.

Nu er der desværre kun ringe chance for at broledelsen lytter til argumenterne for en prisrevision, viser erfaringen. I mellemtiden er man i hvert fald nødt til at ændre én ting.

Afskaf seksmånedersgrænsen for rabatter med brobizz og flerturskort. Det er vanvid, at trofaste brotrafikanter en gang hvert halve år rammes af en strafafgift i form af to ture til fuld pris, bare fordi de vil fortsætte med at benytte broen. Landelius henviser til svenske konkurrenceretlige regler, som skulle forbyde binding af kunder i rabatsystemer i mere end seks måneder, men det tilbagevises af Konkurrensverkets afdeling for transportspørgsmål.

Det er på tide med nytænkning. Et nyt afgiftssystem ville være en passende gave til kunderne på Øresundsbrons 4-års fødselsdag.

RAPIDUS DEBAT

-------------

Hvad synes du? Er broprisen for høj? Eller er problemet overdrevet, i betragtning af at brotrafikken i øjeblikket stiger?

Send dit debatindlæg til Rapidus Debat på debat@rapidus.dk