Managementkonsulenterne Destinct Consulting, med kontor i Stockholm og Oslo, har netop startet virksomhed også i Malmø. Chef for det nye kontor er Marie-Ann Wachtmeister, som senest har været seniorkonsulent hos McKinsey & Co.
Virksomheden sælger sin kompetence inden for forretnings- og marketingstrategi og arbejder også med selve implementeringsprocessen hos deres kunder. Destinct Consulting har i dag cirka 20 medarbejdere, heraf tre i Malmø, men virksomheden ekspanderer. De største delejere er Jens A. Dahle, tidligere PA Consulting, Henrik Höst, tidl. adm. dir. for Coca-Cola Norge samt førnævnte Marie-Ann Wachtmeister.