Der kommer intet EU-sekretariat for lægemidler i Øresundsregionen. Med pengehjælp fra Lægemiddelindustriforeningerne i begge lande, 500.000 svenske og 400.000 danske kroner, har Medicon Valley Academy lobbyet for en dansk-svensk placering. Det arbejde ophører nu fordi man nu har fået besked om, at sekretariatet ganske enkelt havner i Bruxelles.
— Vi synes det er ærgerligt. Vi havde en forhåbning om, at et sekretariat her havde arbejdet mere åbent end man normalt gør i EU. Men det viker som om alting skal ligge i Bruxelles i al evighed, amen, siger MVA’s vicedirektør Stina Gestrelius.
Sekretariatet er et såkaldt ”joint technology initiative” med navnet Innovative Medicines Initiative, hvis formål er at undersøge flaskehalse i europæisk lægemiddeludvikling.
Stina Gestrelius påpeger, at støtten fra nabolandene var god, når spørgsmålet blev diskuteret, og at mange forskningsministerier i nordøst-Europa syntes som MVA, at sekretariatet burde ligge udenfor Bruxelles.
— Vi har arbejdet et helt år med det her, og har skabt dele af ansøgninger, som vi nu ikke får brug for. Men vi vidste jo aldrig sikkert om der kom en ansøgningsproces. Forhåbentlig får vi nytte af arbejdet på anden vis.
Af Lisa Kirsebom