Efter af IT-firmaet Brimstone i Malmö blev opkøbt af Cinteros fra Stockholm for knap et år siden, er der blevet møbleret grundigt om i virksomheden. Femten ansatte er blevet til seks, og store dele af den gamle ledelse er spredt for alle vinde.
Allerede før sammenlægningen med Cinteros var grundlæggeren Sebastian Merlöv blevet fjernet fra direktørposten af bestyrelsen. Siden da er en række ledelsesprofiler fra det tidligere Brimstone forsvundet:
* Mattias Lindemann, tidligere produktchef i Brimstone, trådte i foråret ind som medejer i Sebastian Merlövs nye firma Absalon.
* Per Siwmark, økonomichef hos Brimstone, har satset på en karriere som skulptør i stengods.
* Oliver Merlöv, den sidste af de fem oprindelige grundlæggere i Brimstone, har siden september været produktchef i spiludviklingsfirmaet Massive Entertainment.
Tilbage i Cinteros er Lars Vida, Brimstones adm. dir. i efteråret 2008, og Magnus Olsson, teknikudvikler hos Brimstone, som nu er blevet produktchef hos Cinteros.
Ud over at mange funktioner har været dobbelt besat, når to virksomheder lægges sammen, mener Lars Vida, at en vis udskiftning i personalet har været nødvendig.
— Virksomheden har fået en lidt anden karakter, og så har vi brug for folk, der er på linje med det, siger han.
Af Erik Olausson