Decumas software i Nintendos nye spil

Lundselskabet Zi Decuma udvider kundegruppen, når selskabets software til tolkning af håndskreven tekst overføres til Nintendos bærbare spilenhed Nintendo DS.

-- Det her er et helt nyt marked og enormt vigtigt for os. Tidligere har man kun kunnet finde os i mobiltelefoner og håndcomputere, siger Bo-Göran Jaxelius, chef for Zi Decuma i Lund.

På Nintendo DS kan brugerne foruden ved hjælp af almindelige knapper også styre spillene ved hjælp af berøringsfølsomme skærme. Her kommer Decumas software ind, og Nintendo har købt sprogløsninger til Kina, Japan og den vestlige verden. I første omgang bliver Decuma betalt for tilpasningsarbejdet, men det store indtægtspotentiale ligger i royalties baseret på Nintendos salg.

Det er den anden prestigefyldte opgave på kort tid til Decuma, som blev opkøbt af det børsnoterede Zi Corporation i Canada i december sidste år. For nylig blev det afsløret, at Decumas software også vil være installeret i Motorolas nye 3G-smartphone til det japanske marked.

Zi Decuma har i øjeblikket elleve ansatte i Lund og bliver nødt til at nyansætte; blandt andet søger selskabet en udviklingschef. Desuden overvejer Decuma at udvide med nye sprogområder såsom indisk, thailandsk, arabisk og kyrillisk.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: