Danware Data går ind i Østeuropa

Børsnoterede Danware Data A/S i Birkerød forbereder en offensiv i de østeuropæiske lande. Netop nu rekrutteres en area sales manager for Østeuropa. I dag håndteres salget via samme repræsentation som for de tysktalende lande.

-- Østeuropa er et af vækstmarkederne og det ligger tæt på os. Nu vil vi intensivere vores indsats der eftersom behovet for vores produkter stiger jo mere udviklet IT-industrien bliver, siger Even Claussen, nyansat marketingchef hos Danware Data.

Selskabets produkt er programmet NetOp Remote Control til fjernovervågning og styring af computere. Det betyder at man ikke behøver sende teknikere ud til hver eneste computer der kræver service, men at funktionerne kan styres via nettet. På samme måde kan en helpdesk gå ind og hjælpe en bruger ved at fjernstyre computeren, selv om den befinder sig i et andet land.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: