Danskejed Malmöteknik sælger Legotøj

Det danskejede IT-firma Netimplementers Scandinavia i Malmö er gået fra nul til godt 40 ansatte på lidt over et år. Med Malmöfirmaet Boozt som største kunde er målgruppen virksomheder, som er uvante med nethandel og ønsker at komme ud på nettet.

Boozt, som for nylig fik tilført to millioner euro fra Sunstone Capital samt en række private investorer, har specialiseret sig i at udvikle og drive netbutikker for tøjmærker som Tiger of Sweden og danske InWear.

Da Netimplementers Scandinavia blev stiftet i fjor, var det teknikudviklingen af Boozts nethandelssystem, der blev flyttet over i det nye selskab. Netimplementers overtog dengang også Boozts 20 mand stærke udviklingsafdeling i Vietnam. Nu er den vokset til 30 personer, samtidig med at en ny filial er åbnet i den indiske by Pune.

Teknikken er baseret på tilpasninger af et webbaseret forretningssystem fra det amerikanske firma Netsuites. Blandt andet har Netimplementers udviklet deres egne ekstrafunktioner til lagerhåndtering og ratebetaling.

Adm. dir. er Morten Munch Johansen med en fortid hos IT-firmaet Mondi i København.

Via Boozt anvendes teknikken blandt andet af Legoware, legetøjsgigantens netbutik for børnetøj. Fremover er målet at skaffe egne kunder direkte blandt detailhandlende af eksempelvis byggevarer, cd'er og hjemmeelektronik, som ønsker at satse på nethandel. Ifølge adm. dir. Morten Munch Johansen er et større antal kunder på vej ind.

Netimplementers Scandinavia er helt finansieret af hovedejeren Morten Munch Johansen samt hans bror Lars Munch Johansen og Boozts adm. dir. Henrik Haagen. Selskabet beskæftiger to personer i Malmö, to i København og godt 40 i udviklingsafdelingerne i Hanoi og Pune.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: