Gaia Solar i København har bygget et solcelleanlæg, som skal forsyne Ullevi stadion i Göteborg med el. I en klimafikseret verden har solceller og andre alternativer til fossile brændstoffer fået en ny rolle.
Gaia Solar bygger og monterer hele anlæg med solceller, ledninger og vekselrettere. Selskabet specialiserer sig i bygningsintegrerede solpaneler med traditionelle siliciumbaserede celler. Gaia har en halv snes ansatte og har været i gang siden 1995.
Anlægget på Ullevis lægter har en effekt på 87 kW, hvilket giver mindst 70.000 kWh per år. Det kan sammenlignes med, at en villa normalt kræver et anlæg på 5 kW, eller cirka 4.000 kWh for at dække husholdningens årlige behov.
Anders Bille Jensen, forretningsudvikler hos Gaia Solar, ser optimistisk på fremtiden.
— Vi har et stærkt stigende aktivitetsniveau og nye samarbejder på vej, både i og uden for Danmark.
En siliciumsolcelle består af en tynd plade af et halvledermateriale, for eksempel glas, med kontakter på for- og bagsiden. Når solstrålerne rammer solcellen, polariseres den, så forsiden bliver negativt og bagsiden positivt ladet. Metalkontakterne på for- og bagsiden optager ladningen i form af elektrisk strøm.
På Teknologisk Institut i Taastrup forsker man i solceller med to hovedretninger: dels udvikling og kvalitetssikring af den traditionelle siliciumcelle, og dels forskning i såkaldt flydende solceller uden silicium. I disse celler er der et malinglag, som absorberer lyset og skaber en ladning i elektrolytvæsken. Flydende solceller indeholder billigere materialer end siliciumceller og forventes at blive kommercielt tilgængelige om fem til ti år.
— Vi arbejder med indkapslingen af de flydende solceller. Den er afgørende for holdbarheden, og det er der, problemet ligger med den her type solceller, siger Thomas Laursen, konsulent på Teknologisk Institut.
Anvendelsen af solceller vokser langsomt og styres i høj grad af, hvilke statslige støtteordninger der tilbydes. Tyskland er det store foregangsland med en garanteret pris til alle, som vælger at levere solcellegenereret el til forsyningsnettet. Der er nu langt flere nettilsluttede solcelleanlæg i Europa end selvstændige anlæg, og det skyldes i høj grad de tyske støtteordninger, fortæller Ivan Katic på Teknologisk Institut.
Af Malin Nävelsö
