Danske rabatkoder gør britiske julegaver billigere

Søgeoptimeringsfirmaet SEOTech i København lancerer i denne uge en tjeneste, som skal hjælpe britiske kunder med at få rabat på varer i butikker på internettet. Det handler om hjemmesiden A1 Voucher Codes, der fører lister over rabatkoder for kunderne.

-- Vi prøver først på det britiske marked. Hvis det fungerer godt der, så udvider vi til det nordiske marked i begyndelsen af næste år, siger grundlæggeren Preben Madsen.

Rabatkoder på nettet plejer at bestå af en kombination af tal og bogstaver, som kunden skal angive for at få varen billigere. Ifølge Preben Madsen, så er vi i Norden ikke vant til at handle med rabatkoder, mens britiske firmaer, der tilbyder rabatter på nettet, omsætter for millioner af pund hvert år.

-- Hjemmesiden lanceres nu, så den er klar til julehandlen. Inden for det nærmeste halve år regner vi med at omsætte for mellem tre og fem millioner kroner, siger Preben Madsen.

Lige nu består selskabet af to personer, men Preben Madsen regner med at have ekspanderet til omkring ti personer allerede til nytår. SEOTech holder til i kuvøsen 5te og er en knopskydning fra firmaet DocTech, der beskæftiger sig med dokumenthåndtering og andre IT-projekter.

Virksomheden blev startet, fordi Preben Madsen begyndte at interessere sig for søgemotoroptimering, altså hvordan websider kan forbedres, så de kommer øverst hos Google og andre søgemotorer på internettet. Han holdt kurser og fik en del konsulentopgaver. Sammen med en kollega startede Preben Madsen en ny afdeling, som for knap et år siden blev omdannet til en selvstændig virksomhed.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: