Danske mindretal må gøre sig mere værd omkring Femern

Kort sagt: Præcis 150 år gamle, støvede, historiske forudsætninger for mindretalsstøtten i Tyskland er det på tide at slå en streg over - og bruge på vækst. Så kunne de netop overståede Fehmarn Belt Days i København have fået et langt saftigere indhold. Et dansk mindretal i Nordtyskland får over en halv milliard DKK om året uden det tilfører væsentlig værdi for en ny storregion omkring Femern. 20.000 danskere i Skåne får intet.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

Flensburg, København. En ny, dansk tv-dramaserie om slaget ved Dybbøl beskriver det fatale, danske nederlag til Tyskland i 1864, som efterlod et dansk mindretal i det Nordtyskland, som i København kaldes Sydslesvig. Mindretallet tæller ca. 50.000. De kaldes dansksindede, men er mest tyske statsborgere. De får i dag bl.a. danske tilskud til dansk kultur, undervisning (som får det meste), kirker, foreninger, sundhed og pension. Over 560 mio. DKK om året (!)

I Skåne er nu over 20.000 danskere. Nogle prognoser har spået en vækst til netop 50.000. De får ikke én eneste, sølle dansk skattekrone. Hold nu op! Men misforholdet mellem de danske mindretal i de to nabolande var IKKE et programpunkt under de netop overståede Fehmarn Belt Days i København fra 30. september til 2. oktober. Det såkaldte STRING-samarbejde havde ellers mange andre gode programpunkter. Den netop afgåede formand for STRING, Europa-, kultur- og justitsminister i den tyske delstat Schleswig-Holstein, dansktalende Anke Spoorendonk fra det danske mindretalsparti SSW, har tidligere overfor Rapidus kaldt det at ”blande pærer og bananer” at sammenligne tilskud til de to mindretal i Skåne og Sydslesvig. Der er klart. Mindretallets dyre særinteresser i Tyskland holder de fast i med næb og klør, når nu andre (danske skatteborgere) betaler regningen. Et besøg i den ganske velhavende by Flensburg efterlader ellers ingen tvivl om, at det har de fint råd til at betale selv. Omsætningen på danske og svenske dåseøl-turister bidrager til, at det er en velhaverø. Men fordi et spørgsmål er følsomt kan det jo godt debatteres. Også på Fehmarn Belt Days.

Tænk hvis man frigjorde over en halv milliard danske kroner, og i regionsspøgsmål virkeligt satte handling bag skåltalerne. Der er ikke tvivl om, at STRING-samarbejdets visioner om en vækstregion på 8,4 mio. mennesker mellem Øresundsregionen og Danmark/Nordtyskland er helt rigtig. Men over de tre dage bar programpunkterne for meget præg af ønsketænkning og gallamiddage. Den nye storregion er business - først og fremmest. Uden business kan vi glemme programpunkter som ungdomsparlamenter, forskning og kortfilmkonkurrencer m.m.

Så hvad skal vi så bruge en halv milliard på?

Ser man på det fra dansk side, så er netop danske mindretal en lim, der kan bidrage til at holde en storregionen sammen. Danskere laver fine forretninger begge steder. Nu må danske mindretal så gøre sig mere værd omkring Femern for at fortjene en omlagt støtte. Og man kan hjælpe dem og andre ved bl.a. at specialindrette eksporttilskud så ekspansioner målrettet Øresundsregionen og Nordtyskland samlet set bliver belønnet. Danske konsulat- og ambassadetjenester for erhvervslivet kan intensiveres og samkøres de to steder. Vækstfondinvesteringer og andre halvoffentlige ydelser til opstartsvirksomheder skal have nye muligheder over de to nære grænser til Skåne og Nordtyskland.

Man skal ikke se det som erhvervsstøtte, men som investeringer for at accelerere en ny storregion. Den nye københavnerdeklaration lanceret på Fehmarn Belt Days har gode intentioner, men er ikke så konkret som det. Aftalen støtter ny infrastruktur og efterspørger handling, sa-- vi fa_r maksimalt ud af den. Afgående formand for Region Skåne, Pia Kinhult, havde helt ret, da hun ønskede en bedre vækstplan. Så vi har travlt. Vi skal være klar til tunnelen indvies i 2021, og ikke gentage fejltagelsen fra Øresund, hvor løsningen af barrierer stadig ikke er helt på plads.

København overtog på Fehmarn Belt Days også formandskabet for STRING, da Anke Spoorendonk gav stafetten til Henrik Appel fra Københavns Borgerrepræsentation. Alene perspektivet om, at vi får rejsetiden ned på 2,5 timer mellem Hamburg og København, vil styrke erhvervslivet og turismen, men perspektiver er ikke nok. Der skal også skubbes på nu, Henrik Appel. Han prioriterer barrierebekæmpelse, kultur, uddannelse og forskning - samt netop støtte af erhvervs- og forskningsnetværk. Men vi ved fra Øresundsregionen, at ord ikke er nok. Der er heldigvis i princippet over en halv milliard ekstra at gøre godt med, hvis du tør røre ved den, Henrik Appel.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: