Danske Bank åbner filial ved Ideon i Lund

Endnu en bank - den danskejede Provinsbanken Skåne - åbner kontor ved Ideonområdet i Lund. Sparbanken Finn og SEB er allerede etableret på stedet.

Provinsbanken lejer sig ind i Netch Technologies’ hus ved siden af Ideon, eftersom internetkonsulentfirmaet har fået ledig plads efter det seneste halve års nedskæringer. Lokalerne er netop nu ved at blive bygget om, men en åbningsdato er endnu ikke fastlagt. Først skal alle computersystemer være færdige. I månedsskiftet august-september regner man med at begynde markedsføringen af den nye filial over for kunderne.

Banken vil starte op med 12 ansatte i Lund.

-- Vi satser stort og rykker ind i Lund for at blive, siger Claes Kyhlberg, chef for den nye filial. Han har tidligere været chef for en af Föreningssparbankens filialer i Malmø.

Claes Kyhlberg er vel vidende om den skarpe konkurrence på bankmarkedet i Lund, hvor alle de svenske storbanker er til stede sammen med to lokale sparekasser.

-- Mit indtryk er, at folk synes, det er godt med endnu en bank, og at det er positivt, at den er danskejet.

Naboskabet til Ideon og dens opstartsvirksomheders behov for venturekapital vil ikke komme til at præge bankens udbud af ydelser i særlig grad.

-- Vi er ikke uinteresserede i venturevirksomheder, men det er ikke vores førsteprioritet.

Provinsbanken Skåne har allerede tre filialer i Malmø, en i Kristianstad og en i Helsingborg. Banken er en underafdeling af Danske Bank.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: