Dansk vindmåler til smartphone er verdenssucces på et par måneder

En dansk vindmåler til smartphone med tilhørende app udviklet af bl.a. en studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er efter blot to en halv måned i handlen en verdenssucces under navnet Vaavud. Der er nu  distributionsaftaler i 12 lande (i Sverige med Watski med kontor i Malmø) og 7.000 solgte eksemplarer -- og yderligere 10.000 bestilte til at klare efterspørgslen.

- Vi skal nu ud og ansætte et par stukker mere -- en software udvikler og en administrativ funktion, beretter CEO Thomas Poppenbøll Helms.

I dag er der kun de fire stiftere i firmaet, mens delene til vindmåleren produceres i Kina -- og samles og forsendes af stifterne selv og en række ungarbejdere.

- Jeg har lige været i Kina for at se, om vi kan lægge hele produktionen der, fortæller Thomas Poppenbøll Helms.

Ideen udspringer af et bachelor projekt på DTU fra en af de fire medstiftere, Andreas Bruun Okholm. Han er kitesurfer, og markedet ser firmaet især hos dem samt paraglidere, windsurfere, ballonskippere og sejlere. Sidste år vandt projektet Venture Cup i kategorien ”mobile and web”. Kort fortalt sættes en lille propel med to små skåle for enden af en pind oven i smartphonens minijackstik. Telefonens sensor fanger ændringer i magnetfeltet, når vindmåleren drejer rundt, og vindens hastighed beregnes. Via app´en kommer vindmålingen frem og man kan lave data ud fra den. Endelig kan vindmålingen deles med andre. Vaavud app’en bruger blot magnetfeltsensoren i smartphones, mens vindmåleren selv ingen elektronik har - bare et par små magneter.

- Vi sælger globalt fra vores hjemmeside, men skal de næste måneder også på udstillinger i Tyskland og England, siger Andreas Bruun Okholm. 

De to øvrige stiftere er Thomas Ambus, som tidligere har ledet en software udviklingsafdeling for Endomondo, samt økonomen Maria Koerner Nissen, som er ved at få en master i softwareudvikling. Vavuud er netop nomineret til ”Ingeniørens produktpris” i Danmark, og en del af udviklingen er finansieret på crowdfunding-siden Kickstarter.com. Det gav 235.000 DKK. De første vindmålere blev sendt på markedet i slutningen af juli. Andreas Bruun Okholm håber, at Vaavud på få år bliver verdens mest solgte håndholdte vindmåler.

- Men de næste måneder skal jeg skrive mit speciale færdigt, siger han.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: