Et netop godkendt dansk forslag til det såkaldte Swarm-satellitprojektet til 1,3 milliarder kroner betalt af den europæiske rumfartsorganisation, ESA, giver kun omkring 15 mio. kroner i retur til dansk teknologiudvikling og produktion.
Forklaringen er, at de såkaldte returopgaver i rumprojekter er afhængige af det kontingent, som Danmark betaler til ESA, og i ESA’s jordobservationsprogram betaler Danmark under én procent.
Eigil Friis-Christensen, direktør for Dansk Rumforsknings Institut, DRI, er ellers ikke i tvivl om, at danske virksomheder kunne løfte flere opgaver. Men nu må Danmark nøjes med at udvikle instrumenter til satellitterne selv om Swarm blev et vinderforslag udvalgt blandt seks andre, og efter et udviklingsarbejde over flere år i kølvandet på Ørsted-satellitten, som Danmark sendte op i 1999.
— På instrumentsiden er vi næsten selvskrevne fordi vi nok er det eneste land, der laver instrumenter af den kvalitet. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og DRI laver dem i forening, fortæller Eigil Friis-Christensen.
— Jeg regner med, at et industrifirma byder på instrumenterne, og så tager os som underleverandører. Det kunne godt være et dansk firma, som bød på det, men der er problemet igen, at vi normalt kun får ordrer tilbage, som svarer til vores bidrag til selve programmet.
Eigil Friis-Christensen mener, at den lille returprocent bør tilskynde til, at Danmark bruger flere midler på rumprogrammer idet der er enighed om, at de bidrager meget til teknologiudviklingen.
— Swarm kommer hele Europa til gode, men det er jo klart, at Danmark vil have større mulighed for at udnytte det, hvis vi havde større andel i jordobservationsprogrammet, siger han.
Swarm-satellitterne er i alt 3 satellitter på 240 kilo hver, og med en bredde på 1,5 meter og en længde på 7,85 meter. To af dem skal op i en højde på 450 kilometer, og én op på 530 kilometer fra 2009 og fire år frem for at måle Jordens magnetfelt, hvorefter man kan kortlægge Jordens indre.
