Af Keld Broksø
Ingen ny dansk regering har stået over for samme krav om handlekraft på erhvervsområdet, som da statsminister Anders Fogh Rasmussen fra det liberale parti Venstre tog over før nytår i kriseåret 2001. Erhvervspolitikken kom i centrum i den genopretning, som var nødvendig i skyggen af terror.
Med en knusende valgsejr vil regeringen blive dømt på om erhvervspolitikken lykkes. Det ser heldigvis ud til at ske. Væk er en stribe administrative barrierer for virksomhederne. Væk er frygten for nye skatter. Der er skabt luft, men det kniber med langsigtede planer for vækstlaget af gode forskerhjerner. Det er det allervigtigste punkt for regeringen nu, men den ved det tilsyneladende ikke selv. For her og nu går det godt, og der er positive toner fra IT- og biotekerhvervet:
— Vi er tilfredse med de administrative lettelser, og med en ændring, så et underskud kan fradrages i længere periode end før. Det er afgørende for nye biotekvirksomheders langsigtede planer, siger direktør for Medicon Valley Academy (MVA), Bent Christensen.
Også hos ITEK, der er Dansk Industris branchefællesskab for IT, tele, elektronik og kommunikation, er der verbale klapsalver til erhvervsminister Bendt Bendtsen og videnskabsminister Helge Sander.
— Vi har nu en mere erhvervsvenlig regering, mener ITEK’s branchedirektør Tom Togsverd.
Han peger på flere områder, hvor IT har fået det lettere: Der er lempeligere beskatning på aktieoptioner. Og lønmodtagere kan nu få en stort set skattefri hjemme-PC.
Også hos IT Brancheforeningen, som i modsætning til ITEK er domineret mere af importører end producenter, er der tilfredshed. Også med, at det offentlige nu skal i en digital omstilling, som udover lettere adgang til offentlige data også lugter godt af millionordrer til IT-branchen.
Problemet midt i al den ros til regeringen er netop, at initiativer for den livsnødvendige vækst ud over en valgperiode på fire år ser man forgæves efter. Det tager jo mindst fem år at uddanne en forsker. Det faktum trækker ned fra regeringens ellers oplagte topkarakter på erhvervsområdet: Grundforskningen og den fremadrettede styrkelse af kompetencer indenfor IT og biotek mangler.
Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID) og Lægemiddelindustriforeningen har konkluderet, at frem til 2005 mangler der 840 kvalificerede forskere. Formanden for FBID, Novo-direktør Søren Carlsen, siger at man mærker forskermanglen allerede nu.
Og trods nye konkurser i det danske IT-erhverv (24 gik konkurs i 1. kvartal 2001 mod 50 i 1. kvartal 2002), så ændrer det ikke behovet for højtuddannede dataloger og IT-ingeniører. Direktør Jakob Lyngsø fra IT Brancheforeningen peger på, at der er grænser for, hvor mange lavere uddannede IT-folk man kan holde i arbejde. Han sammenligner med et fly, hvor der mangler piloter til at holde flyet oppe, mens der er masser af stewarder, og portører.
Og her er vi ved sagens kerne. Man fristes til at sige én gang til, for det er ikke nyt, at vi mangler forskerhjerner, når det gælder IT, biotek og lægemidler fordi grundforskningen svigtes. Det nye er, at Danmark nu har en regering, som burde kunne se det.
Hvis vi skal være retfærdige, så er det positivt med den ny forskerskole, Drug Research Academy, som det offentlige, to biotekselskaber og syv medicinalvirksomheder skaber. Men det ændrer ikke, at danske biotekselskaber efterlyser mindst 400 ph.d.-forskere lige nu. Både IT og biotek mangler et signal om, at fremtiden sikres med en nænsom pleje af forskerhjernerne. Det vil være en falliterklæring for regeringen at stoppe med enkle indgreb for at stille erhvervslivet tilfreds her og nu.
Og glem så ikke at tænke Øresunds-regionalt. Det er alt for beskedent, hvad regeringen har gjort for at gøre det lettere at drive virksomhed på tværs af Danmark og Sverige. – Og for at optimere de synergier, der netop er på forskningsområdet i regionen. Tænk dog langsigtet!
