söndag 5 maj 2024

inloggad som

Dansk IT- og GPS-drevet robot til kridtstreger på vej ind i Sverige

Med hjælp fra det danskejede Ecoturf AB i Helsingborg skal en dansk verdensnyhed fra det danske iværksætterselskab, Intelligent Marking ApS, nu ind på det svenske marked. De første 10 danske maskiner er netop producerede til automatisk at tegne kridtstreger på bl.a. danske fodbold- og atletikstadions med græsunderunderlag. Nu bliver det Sveriges tur.

Normalt bliver kridtstreger tegnet med håndkraft og måleudstyr, men med den nye maskine sker det via et nyt IT-udstyr med GPS, så maskinen præcist kan følge de kort, som maskinen programmeres med. Banekridteren kører selv rundt på fodboldbanen og streger op – uden menneskers assistance. Det sparer tid og penge. Firmaet har nu sikret sig patent på en del af elektronikken og der er ansat IT-udviklere til at arbejde videre med IT-delene af maskinen.

– Efter vi har produceret og solgt de første 10 maskiner til danske kommuner skal vi videre ud og det er oplagt for os at gå ind i Sverige, siger Andreas Ydesen som sammen med Anders Ulrik Sørensen har satset alt på at udvikle og markedsføre deres ”linjemarkeringsrobot.”

Deres lille selskab Intelligent Marking ApS blev først officielt etableret for ét år siden i april 2015 med en egenkapital på kun en million DKK, men siden har systemet vakt så meget opmærksomhed, at det danske nationalstadion, Parken i København, og selv fodboldklubben Manchester United tester systemet.

– De næste skridt vi tager betyder, at vi også skal ud og rejse mere kapital, siger Andreas Ydesen, som også ser muligheder på baner til amerikansk fodbold og kricket.

Intelligent Marking var blandt finalisterne til Industriens Fonds iværksætterpris 2016 på 500.000 DKK, men blev slået på målstregen af firmaet Medtrace.

Af Keld Broksø

Med hjælp fra det danskejede Ecoturf AB i Helsingborg skal en dansk verdensnyhed fra det danske iværksætterselskab, Intelligent Marking ApS, […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Finns det ekonomi i delningsekonomi?

    I dagens avsnitt av Lejonkulan sätter riskkapitalisten och affärsängeln Janne Dahlqvist tänderna i delningsekonomin. Kulan gästas av Emelie Nilsson Sträng som grundat företaget Della8.