Kort sagt: Det er en strategisk genistreg, at Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, først i aftes kom med det politiske højehånds hook, at han vil have fjerne de fire danske EU-forbehold ved en folkeafstemning. Havde han gjort det inden valget, som han vandt 13. november, var han formentlig ikke på sin plads i dag i det euro-skeptiske Danmark. Nu har han sat rammen for en politisk ufarlig debat for ham selv – men han har samtidig presset den svenske EU-debat.
Af Keld Broksø
Københavnsredaktør Rapidus
Nu kan der festes eller grædes – alt efter behag. I aftes kom åbningen for, at Øresundsregionen med tiden kan få en fælles valuta sammen med resten af Europa.
I statsminister Anders Fogh Rasmussens netop offentliggjorte regeringsgrundlag efter Folketingsvalget står det: Danskerne skal stemme om de fire EU-forbehold – herunder euroen.
Jo, danskerne stemte forkert i 1992 – og siden i 2000 igen om euroen – og nu får de lov at prøve igen. Stemmer danskerne denne gang rigtigt – set gennem regeringens optik – så får Danmark euroen. Og sker det, så står Sverige i en sandwichsituation mellem eurolandene Danmark og Finland. En uspiselig situation, hvor to modstandere mod en svensk sologang presser fra hvert ringhjørne. Vi kan næsten høre de slående, retoriske spørgsmål: ”Vil du noget med Det indre Marked Sverige – eksempelvis i Øresundsregionen?”
Det er underholdende, politiske bokserunder, der nu er ringet ind til. Danmark er i offensiven over for et presset Sverige, som kan få knockout af et dansk ja og derfor må bøje sig. Situationen indeholder mange scenarier. Rapidus ser nu 10 runder inden kampen om euroen er vundet:
1) Anders Fogh Rasmussen reddede sin post her i første omgang ved først at gå ud med euro-sagen efter valget. Var det sket inden, så var hans spinkle flertal røget i det EU-skeptiske Danmark. Men inden dagen er omme kan vi konstatere, at et bredt flertal i Folketinget, uden om Dansk Folkeparti, har mod på afstemningen. Vi lever med, at et tøvende, borgerligt Sverige synes det er fint Danmark stemmer først – så Sverige kan beslutte sig bagefter.
2) 2. runde bliver at finde en dato. Rapidus bud er, at den kommer snarest. Muligvis først med EU-parlamentsvalget i juni 2009, men måske allerede næste år. En tabt tidlig, afstemning næste år vil nemlig ikke genere Danmarks regering meget ved næste Folketingsvalg.
3) Når datoen er fundet kommer en dansk EU-samling, som er anderledes end i det Folketing, der i 1993 vedtog de fire forbehold om euroen, unionsborgerskab, EU’s forsvarspolitik og EU’s retssamarbejde. To partier om det nationale kompromis fra dengang, Kristendemokraterne og Centrumdemokraterne, er væk. Og en EU-skepsis i Folketinget er afløst af en EU-pragmatisme. Den enighed, når først en dato er sat, vil presse ikke blot danske vælgere, men også kickstarte en svensk debat.
4) En kommende fjerde runde kommer til at handle om beregninger kontra ideologi. Det er sandt, at det koster Danmark noget at stå uden for euroen, men økonomien er i top. Derfor bliver de ideologiske spørgsmål om hele EU-projektet, herunder den nye Lissabon-traktat, et nyt issue. Vil Danmark være helt eller halvt med? Fakta er, at Danmark indirekte har tilsluttet sig euroen fordi kronen er låst fast til euroen. Det er derfor naturligt at tage sidste skridt bl.a. fordi det er dyrere at låne i kroner end i euro. Og endelig er mange danskere trætte af manglende indflydelse på EU-landenes samarbejde om immigration, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, kvindehandler med mere.
5) Sveriges EU-minister, Cecilia Malmström, sagde i aftes, at hun ikke venter en svensk euro-afstemning i den regerings mandatperiode. Paraderne er oppe. Men det er tvivlsomt om hun kan holde til et dansk pres helt oppe mod ringhjørnet i længden – specielt, hvis meningsmålinger i Danmark tipper et ja.
6) Sker det at svenskerne må overgive sig, i givet fald formentlig efter Riksdagsvalget i 2010, så vil man vil opleve en forbrødring mellem det borgerlige Sverige og Danmark.Det kan for alvor vitalisere EU’s indre marked i Norden. Forbrødringen har manglet ikke mindst på grund af den svenske regerings skattelettelser, men også her er den danske regering i det nye regeringsgrundlag nu på omgangshøjde.
7) Danmarks har mistet europæisk indflydelse på EU-forbeholdene. En åbning vil skabe en ny europæisk interesse om Danmark og Sverige, som kan blive fantastisk markedsføring.
8) Vi nærmer os afstemningen. Inden da skal den vurdering, som regeringen har bestilt politisk og juridisk af EU’s reformtraktat, være afsluttet før kampen kan fortsætte. Traktaten kan nemlig også ende med at skulle igennem til folkeafstemning.
9) Politisk vil Danmark med afstemningen blive mere stueren for eksempelvis Sverige, for en afstemning om forbeholdene vil være et dødsstød til seks års blokpolitik mellem regeringen og det omdiskuterede støtteparti, Dansk Folkeparti. Allerede i aftes kaldte EU-modstanderne i Dansk Folkeparti en afstemning for en ”rigtig dårlig ide”.
10) Klimaks. Får vi et nej er euroen formentlig knokout’et i Danmark og Sverige for altid, og Øresundsregionen mister en fælles valuta, der virkelig kan bekæmpe barrierer. Men får vi et ja, som meget tyder på i de seneste målinger, så står Danmark, og antagelig siden Sverige, med et nyt trumfkort i EU’s Indre Marked. Det virker også på det psykologiske plan, for selvfølgelig kan man overleve uden euroen. Men skal Øresundsregionen slå igennem internationalt, så hænger værdien af regionen og image sammen. Et godt image = kapital. Euroen vil være et image-signal om, at vi vil internationaliseringen. Der vil være noget at fejre, hvis vi når sejrrigt ud af 10. runde med euroen.
