Danmark skal skubbes ind i kampen for potentialet i ESS

Kort sagt: Den danske interesse for ESS i bredere erhvervskredse, uddannelsessystemet og medierne er stort set død. Derfor fortjener en dansk konference 24. februar at blive et gennembrud for et dansk engagement, som kan skabe de rigtige rammebetingelser. Sverige hverken kan eller skal løfte ESS alene. Både danske og svenske initiativer er vigtige. Men Danmark skal skubbes ind i kampen med hjælp fra svenskernes engagement. Konferencen kan blive et dansk wake up call med gode ideer, som Rapidus har seks bud på.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

Mens Skånes medier har skrevet begejstret om milliardprojektet ESS, så lyder den forkortelse af European Spallation Source i de fleste danske ører mest som en farlig sygdom, man bør undgå. Bortset fra hos få videnskabspolitikere og enkelte i et elitært, dansk forsknings- og erhvervsmiljø, så er ESS gået forbi danskernes opmærksomhed. Mens Danmark sammen med Sverige bliver værter for storeuropæisk forskning, så sover danskerne Tornerosesøvn. Der har hidtil ingen forberedende, danske initiativer været for at sikre rammebetingelser for nye virksomheder og topkvalificerede forskere i kølvandet på ESS. Derfor er fredag den 24. februar vigtig. Her har den danske Styrelse for Forskning og Innovation (FI) sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) på Copenhagen Business School en konference om ESS, som svenskerne ved kan undersøge materialer (også biomaterialer!) via neutronbeskydning. ESS står klar i Lund i 2019 med tilhørende datacenter på Københavns Universitet. Med lidt held er konferencen ”Verdens bedste mikroskop (ESS)” et dansk wake up call. Se undertitlen: ”En mulighed for udvikling og innovation”!

En foreløbig ESS-aftale kom i Paris den 3. november 2011. Selv om formaliteter stadig skal på plads, så er det nu regionen skal rykke, hvis et fuldt udbytte skal høstes, når trafikken begynder af 400 permanente forskere og 2.000-5.000 besøgende forskere hvert år. Centret i Danmark vil beskæftige 60 forskere og teknikere. Danmark betaler 12,5 % af konstruktionsomkostningerne for ESS, mens svensk side betaler 35 %. Det er dermed et Øresundsprojekt, som er afhængig af dansk engagement. Hidtil har dansk inaktivitet kunnet bortforklares med, at den største del af ESS er på svensk side, og at der endnu mangler en formel, forpligtende aftale om ESS. Men den nås om to-tre år med andre europæiske lande, og derfor er det vigtigt hurtigt at tage ved lære fra udlandet, så også Danmark kommer på banen.

På konferencen kan man bl.a. høre laboratoriedirektør Dr. Ian S. Anderson fra det amerikanske neutronanlæg i Oak Ridge (ORNL), fortælle om erfaringer med at få mest ud af investeringerne. Noget blev afsløret på en konference i november 2011 i Oslo, hvor Ian S. Andersson fastslog, at forberedelsesfasen var vigtig. God forberedelse betyder bl.a., at en ny generation forskere kan få fuldt udbytte af ESS. Dvs. rådet er mere uddannelse. Dernæst skal skandinavisk industri engageres i ESS. Industrien skal forstå, at ESS kan reducere en kritisk tidsfaktor i undersøgelser af biologisk materiale og ikke mindst databehandling af resultaterne i København. Det meste af Medicon Valley er på den danske side af Øresundsregionen, så der er en opfordring til, at den danske side af Øresunds medicinal- og biotekindustri engagerer sig i ESS. Endelig har ORNL udviklet et uddannelsesprogram med universiteterne. Det kan i følge Ian S. Andersson parallelforskydes til uddannelse af forskere på ESS.

Den amerikanske forsker er dog næppe klar over, at samarbejdet i Øresundsuniversitetet har åndenød. Men netop ESS kan give kunstigt åndedræt til Øresundsuniversitetet, som må kunne se en ny chance i ESS.

Andre konferenceindlæg ser på gavnlige effekter af ESS for innovation og erhvervsliv samt lærdommen fra udenlandske paralleller. Problemet er, at fortsætter et manglende dansk engagement, så skal ESS og et dansk datacenter nok blive bygget, men potentialet udnyttes ikke nok. Risikoen er, at især den danske side ikke leverer det nødvendige opfølgningsarbejde. Rapidus giver derfor her op til konferencen seks bud på, hvad danskere og svenskere bør samarbejde om nu som led i ESS-projektet.

* Universitetsuddannelser i samarbejde med ESS er oplagte. Det må gerne følges op af en naturfaglig Øresundskole for gymnasier og folkeskoler, så forskningen på ESS både bliver mere begribelig for en bredere kreds -- og mere interessant for potentielle forskere. Blandt elitære forskere hos Niels Bohr International Academy på Københavns Universitet er der allerede skabt halvårlige konferencer og en teorigruppe om ESS-forskning. Nu skal bredden og rekrutteringsgrundlaget med.

* Øresundsregionen skal etablere én fælles adgang til regionens erhvervsliv, når udenlandske virksomheder vil etablere sig i forbindelse med ESS. Alle spørgsmål om etablering og skat skal vi kunne svare på -- på engelsk -- i ét center, som også skal give borgerservice. Det skal med i planen for, hvordan regionen skal tage imod tusindvis af vidensarbejdere.

* Regionen skal vise åbenhed, når ESS tiltrækker internationale studerende, arbejdskraft og investeringer. Vi skal vi sørge for botilbud, internationale skoler samt et dansk-svensk samarbejde om forskerordninger, som er attraktivt skattemæssigt for folk på åremålsansættelser. International arbejdskraft skal nemt og frit kunne bevæge sig i regionen ved ansættelser i forbindelse med ESS.

* Sæt ambitiøse mål for infrastruktur. Toglinjen København-Lund fejler intet, men betalingsringen i København må droppes. En havnetunnel er nødt til at tage toppen af trængslen, hvor alene København spilder 160.000 produktionstimer om dagen og 11 milliarder årligt på bilkøer. Endelig skal Danmark satse på højhastighedstog til Hamborg i forbindelse med Femern forbindelsen, som er færdig samtidig med ESS.

* ESS skal skabe basis for offentlige, puljede fælles Øresundsindkøb, som kan sprede sig til kommuner og regioner. Regionens stærke brancher som grøn teknologi, it og life science bør prioriteres i storindkøb, som også giver lavere priser.

* Med et profileret Øresundsprojekt som ESS bør Region Hovedstaden og Region Skåne, Øresundskomiteen og Øresundsbron nu bakke borgmestrene i København og Malmø op i ønsket om at fusionere turisme- og erhvervsorganisationerne (især Copenhagen Capacity og Invest in Skåne).

Konferencen den 24. februar 2012 kl. 12.30 -- 17.30 på Copenhagen Business School kan blive begyndelsen på, at også Danmark kommer ind i kampen for de rammer, der gør ESS til en succes.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: