Kort sagt: Danmarks statsminister gør med et par års forsinkelse det samme som Sveriges statsminister. Et nyt dansk ”Disruptionsråd” ligner meget det svenske Innovationsråd fra 2015. Intet er tilsyneladende kommet ud af det sidste. Danmark har til gengæld en chance, hvis Disruptionsrådet undgår at være for defensivt, men det kræver nyt kommissorium.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus
Sveriges statsminister Stefan Löfven nedsatte i 2015 et “Innovationssråd”. Det blev omtalt – også i Rapidus – men en søgning viser, at rådet ikke har flyttet et komma i svensk innovationsdebat. Nu forsøger Danmark den samme (fejlslagne) øvelse: Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop nedsat sit eget ”Disruptionsråd”.
Man kan groft sagt konkludere ud fra Disruptionsrådets kommissorium, at ”Danmark gerne vil have mere disruption – det må bare ikke ødelægge den danske velfærdsmodel.”
Her har vi den første misforståelse. Disruption ødelægger per definition eksisterende forretningsformer – og skaber noget nyt. Det vil ske uanset om Danmark (eller Sverige) vil det eller ej. Målet bør derfor være, at VI skaber disruptionen fremfor, at den kommer snigende fra udlandet. Men det står der ikke i det nye kommissorium. Teksten er i stedet defensiv over for social dumping og nervøs for bevarelsen af vort fleksible arbejdsmarked, samfundsmodel med ordnede forhold m.m. Og samtidig skal danskerne ”engageres i debatten om fremtidens arbejdsmarked.” Der er behov for en stor megafon for at råbe den danske såvel som svenske regering op: Vi skal være førende i disruption/innovation – ikke bekæmpe den. Og ja, det kan ændre vores måde at arbejde og leve på, men det problem må komme i anden række. Bortset fra i Nordkorea kan vi ikke melde os ud af udviklingen.
Mere disruption fra vores region får vi blandt andet ved at få nye, frække (og ofte unge) iværksættere ind i sådanne råd, men de er med enkelte undtagelser fraværende i både Danmark og Sverige. I Danmarks Disruptionsråd ser vi nu fem fagforeningsfolk (!) samt etablerede erhvervsfolk fra gamle virksomheder og organisationer som Jacob Holbraad – direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jais Valeur – CEO for Danish Crown, Jens Klarskov – direktør for Dansk Erhverv, Karsten Dybvad – direktør for Dansk Industri, Bente Sorgenfrey, formand for fagforeningen FTF, Lizette Risgaard, formand for sammenslutningen af fagforeninger i LO, Marianne Steensen, CEO i Microsoft Danmark og Island samt Thomas F. Borgen – direktør for Danske Bank. De har gjort det godt. Men de tegner ikke dansk disruption. Hvor er folk som Morten Strunge, der bl.a. med Mofibo revolutionerede danskernes måde at købe og lytte til bøger på – og siden solgte værket for 100 mio. DKK?
Eller Henrik Taudorf Lorensen, som gjorde et hensygnende Bang & Olufsen sexet igen ved at disrupte sin egen virksomhed og bygge det helt nye brand, B&O Play? Vi mangler også Martin Thorborg, som i særklasse i Danmark kan starte en debat om iværksætteri – efter at have solgt adskillige, disruptive internetvirksomheder med gigantisk fortjeneste. Og endelig flere kvinder som Endomondo-stifter Mette Lykke, der revolutionerede fitness, og unge Camilla Hessellund Lastein, som opfandt Lix Technologies – et ”Spotify for studiebøger,” som gør det muligt for studerende at købe og læse pensum online.
Blandt de få undtagelser for det nyskabende i Disruptionsrådet er Universal Robots teknologidirektør, Esben H. Østergaard, der viste helt nye muligheder med robotarme og gjorde det til en salgbar verdenssucces. Han hører nu til et mindretal med risiko for ikke at blive hørt i Disruptionsrådet.
Den danske regering fortjener ros for overhovedet at sætte disruption på dagsordenen. Men danskerne gentager Sveriges fejltagelse fordi risikoen for, at konklusionerne fra Disruptionsrådet ved udgangen af 2018 drukner i ord, er overhængende. Rådet skal have mere kant, frækhed og flere unge iværksættere – samt en tydelig tilkendegivelse af, at vi gerne VIL disruption og endda vil være førende på området. Men det kræver nyt kommissorium.
Her kan Danmark og Sverige med fordel arbejde sammen om de udfordringer.
