Cybercom bliver 400 i Øresund, og auSystems dropper børsplanerne

I alt 160 IT-konsulenter i København, Malmö og Karlskrona skifter arbejdsgiver, når børsnoterede Cybercom køber auSystems virksomheder i Danmark, Sverige og Polen fra Teleca for 730 millioner svenske kroner. Cybercom bliver dermed en mere dominerende aktør i regionen med næsten 400 ansatte i Københavnsområdet og Skåne.

-- Vi har tidligere meddelt, at vi vil rendyrke Teleca og opsplitte eller sælge auSystems. Nu har vi fundet en løsning, som er at foretrække frem for en børsnotering, eftersom det giver Teleca kontanter. En børsnotering ville godt nok have givet omtrent samme værdi, men ideen var ikke, at Teleca skulle forblive som hovedejer i auSystems. Vi får en ejer, som tænker langsigtet, og det er samlet set en god løsning, siger Telecas bestyrelsesformand Dan Olofsson til Rapidus.

Cybercom og auSystems arbejder inden for samme område, men har delvist forskellige profiler. Både auSystems og Cybercom sælger mange af deres tjenester til Ericsson, men auSystems har også kunder i den offentlige sektor samt i bil- og forsvarsindustrien, noget som Cybercom nu kan drage nytte af. auSystems har blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark som kunde.

-- Sammen bliver vi mindre afhængige af vores største kunder, end vi var hver for sig, siger Thomas Barge, adm. dir. for Cybercom Syd.

Cybercom fik i 2006 sit hidtil stærkeste driftsresultat på 35,3 millioner svenske kroner. Opkøbet af auSystems passer ind i selskabets vækstplaner, hvor målet er at udvide aktiviteterne gennem opkøb af finansielt stærke selskaber. Via opkøbet af auSystems opnås flere fordele, mener Thomas Barge, eftersom Cybercom udvider sig både kundemæssigt og geografisk, samtidig med at selskabet øger sin leveringskapacitet.

Parallelt med Cybercomaftalen sælger Teleca auSystems' aktiviteter i Frankrig, Italien, Norge og Storbritannien til Devoteam.

Af Malin Nävelsö og Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: