Crossroads Copenhagen vil udvide trådløst netværk til Skåne

Crossroads Copenhagen vil under den ny formand, Kaj Juul-Pedersen, forsøge at udvide det planlagte trådløse netværk i Ørestad Nord på Amager til også at gælde aktører i Skåne som Lunds Universitet, Malmö högskola, Ideon i Lund samt højteknologiske firmaer i Skåne.

Visionen for Crossroads Copenhagen er at skabe et tredimensionelt, digitalt mødested, så man kan tiltrække avancerede virksomheder og forskningsinstitutioner inden for kommunikationsteknologi.

Med netværket kan forskere teste nye løsninger og produkter.

Bag Crossroads Copenhagen står et konsortium med blandt andre Det Humanistiske Fakultet under Københavns Universitet, IT-højskolen, Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Radio, Dagbladet Børsen, Forbrugerinformationen, Nokia, CSC, TDC, Skanska og Hewlett-Packard.

Med avancerede mobiltelefoner eller andre bærbare terminaler skal deltagerne kommunikere trådløst i lyd, levende billeder og tekst. Og de kan automatisk signalere, hvor de befinder sig. Det kan blandt andet bruges ved store konferencer, og man kan via netværket vise de projekter, man er involveret i. Lokaliseringen kan også omfatte ting - eksempelvis kufferter i lufthavne.

Foreløbig tester de studerende på IT-højskolen et 3D-lokaliseringssystem. Systemet gør det muligt at lokalisere personer med få meters nøjagtighed. Det åbner muligheder i sundhedssektoren, hvor læger i en akut situation kan finde nærmeste sygeplejerske. I spilindustrien kan vi måske støde på en virtuel udgave af paintball, hvor mennesker er levende brikker i spillet.

Visionen er nu også at involvere Skåne i det unikke netværk, beretter Kaj Juul-Pedersen.

-- Vi kan skabe et stort eksperimentarium. Forskerne kan studere, hvordan folk opfører sig i et netværk med alle de applikationer, vi kan lægge ind. Der kan jeg se, at Lund og Malmø kan inddrages uden jeg endnu kan blive mere konkret. - Bortset fra, at muligheden var det første, der faldt mig ind, da jeg blev formand i marts.

Kaj Juul-Pedersen skal nu ansætte en direktør for Crossroads Copenhagen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: