Connecta køber Albatros Network A/S
Det svenske internetkonsulentfirma Connecta køber sin danske kollega Albatros Network A/S for 69 millioner svenske kroner. Købet betales med aktier og kontanter.
-- Vi ser vort første udenlandske køb som et springbrædt mod kontinentet og desuden en stærk markering af, at Øresundsområdet har et vældigt vækstpotentiale, påpeger Connectas administrerende direktør og koncernchef, Christer Jacobsson i en pressemeddelelse.
Albatros Network A/S har 60 ansatte og er ledende inden for Business to Business i Danmark. Firmaet blev grundlagt i Århus i 1996 og åbnede kontor i København i 1999.
Med opkøbet kommer Connecta til at have knap 600 ansatte rundt om i Norden.