Colt Telecom satser stort i København og planlægger Malmø-link

Britiske Colt Telecom åbner i august/september sit første kontor i København. Det er led i en paneuropæisk udbygning af teleforbindelser mellem finans- og forretningscentre. Københavnskontoret skal blandt andet skabe forbindelse til Stockholm, og sidst på året eller i begyndelsen af 2002 oprettes også netværksforbindelse til Malmø.

-- Vi bliver godt 30 medarbejdere i København, og uden at sætte præcist tal på bliver vores investering i omegnen af 5 til 10 millioner britiske pund, fortæller schweizeren Pierre Alin Graf, som fra Stockholm er direktør for selskabets skandinaviske område. Selskabet har 60 ansat i Stockholm.

Colt Telecom har i København nu ansat Jesper Wing som direktør. Han kommer fra Teleglobe Danmark A/S, og det ny kontor placeres i Københavns Sydhavn tæt på Nokias danske hovedbygning. Rekrutteringen af øvrige medarbejdere er indledt.

Colt Telecom er nu i 25 europæiske byer, og vil i år nå op på 32 europæiske storbyer. Colt Telecom er noteret på børsen i London (CTM.L) samt på Nasdaq i USA. Selskabet blev grundlagt i 1992 og leverer alle teleydelser til krævende storkunder via lokale netværk samt internationale teleforbindelser.

-- Med vore egne fibre kan vi kontrollere kvaliteten af vore services. Vi går udelukkende efter business-markedet, fortæller Pierre Alin Graf.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: