Chemels emission mislykkedes – halvdelen af beløbet mangler

Det lykkedes ikke for Chemel i forskerparken Ideon i Lund at få tilført bare halvdelen af det beløb, ledelsen havde håbet på, i den nyligt afsluttede emission. Af maksimalt 4,3 millioner svenske kroner blev resultatet kun 1,85 millioner, hvilket betyder at tegningsprocenten var på 43. Hovedejeren European Institute of Science havde før emissionen garanteret at tegne sig for 200.000 kroner. Emissionsomkostningerne beregnes til 340.000 kroner.

-- Vi har gennem emissionen fået mange mindre aktieejere ind i selskabet og har nu desuden kapital til et stykke ud i fremtiden. Præcis hvor længe pengene rækker, er dog svært at sige, konstaterer adm. dir. Margareta Krook.

Emissionen er den fjerde i træk, som ikke bliver fuldtegnet.

Pengene skal i første række anvendes til udvikling af et nyt analyseinstrument til automatisk procesovervågning inden for blandt andet biotek- og levnedsmiddelindustrien.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: