CellaVision vokser fortsat – Fåhraeus tæt på break-even for første gang

Lundvirksomheden CellaVision nærmer sig lønsomhed med syvmileskridt. I løbet af andet kvartal blev omsætningen fordoblet sammenlignet med årets første tre måneder. Resultatet før skat steg til -0,3 millioner svenske kroner og er det tætteste på overskud, selskabets grundlægger Christer Fåhraeus har været i nogle af de innovationsvirksomheder han har startet.

Efter starten af CellaVision i 1994 har Fåhraeus også grundlagt udviklingsselskaberne Anoto, Precise Biometrics, Respiratorius og Agellis.

Trods et akkumuleret tab på fem millioner svenske kroner i 2006 satser CellaVision nu på at få overskud for hele året. I løbet af andet kvartal solgte selskabet for 18,6 millioner, og adm. dir. Yvonne Mårtensson håber, at den høje omsætningstakt fortsætter. I alt solgte man for 27, 7 millioner i løbet af første halvår. For at opnå overskud for hele året kræves der en omsætning omkring 70 millioner.

-- Vi har stadig ambitioner om et positivt driftsresultat i år. Det gælder om at fortsætte omsætningsfremgangen, eftersom vi har et relativt stabilt omkostningsniveau, siger Yvonne Mårtensson.

CellaVision sælger produkter til automatisk klassificering af blodlegemer i blodprøver. Kunderne er laboratorier på hospitaler og i kommercielle miljøer, og hovedparten af dem findes i Europa og USA. For nylig fik selskabet tilladelse til at sælge på det canadiske marked, som de fire amerikanske sælgere indtil videre skal stå for. Yvonne Mårtensson udelukker dog ikke et nyt datterselskab i Canada på sigt. Indtægter fra Kina, hvor CellaVision i løbet af foråret indgik aftale med en distributør, kommer nok ikke før i 2007, ifølge Mårtensson.

Virksomhedens aktie handles i dag på Alternativa Aktiemarknaden, men man har gennem længere tid haft en udtalt ambition om notering på en større liste. Det kræver ikke bare et positivt resultat, men også en omsætning over 100 millioner, mener direktøren.

CellaVision har 35 ansatte og ejes for hovedpartens vedkommende af venturefonden H&B Capital, Industrifonden, Christer Fåhraeus og Förvaltnings AB Metallica.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: