CellaVision lancerer nyt produkt til USA-markedet

CellaVision i forskerparken Ideon i Lund har udviklet et nyt apparat til automatiseret analyse af større serier blodprøver ved hjælp af billedanalyse. Den nye maskine, DM96, henvender sig primært til det amerikanske marked og erstatter produktet Micro21, som fulgte med da CellaVision opkøbte en amerikansk konkurrent.

DM96 kan beskrives som en kombination af stordriften i Micro21 og intelligensen i CellaVisions software. Markedsintroduktionen er planlagt til starten af næste år, forudsat at der opnås godkendelse fra de amerikanske myndigheder, men apparatet er allerede blevet vist frem på en messe i USA.

Selskabet præsenterer i dag sit halvårsregnskab. Omsætningen faldt til 6,3 millioner svenske kroner fra 7,3 millioner for samme periode sidste år. Ifølge adm. dir. Yvonne Mårtensson er det i overensstemmelse med budgettet.

Mens en stor del af salget sidste år gjaldt demonstrationseksemplarer til selskabets distributører, udgør slutkunder nu en større andel. Prognosen er derfor at omsætningen for hele 2003 vil stige fra 13,7 til 18 millioner. Resultatet efter finansielle poster blev på -21,2 millioner i første halvår, sammenlignet med -28,5 sidste år.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: