Cefar Medical på vej mod USA
Cefar Medical fra Lund er på vej ind på det amerikanske marked. Der er indgået aftale med en etableret distributør inden for medicinalsektoren. I næste måned indsendes en ansøgning til den amerikanske sundhedsstyrelse for Cefars produkter til smertelindring gennem elektrisk nervestimulation.
-- Vi har egentlig markedet i Vesteuropa som vores førsteprioritet, men kunne ikke sige nej til det her tilbud. Vi regner med at starte salget i USA til sommer, siger adm. dir. Mats Dörring.
Han vurderer, at USA allerede om et år vil være et af de førende mål for virksomhedens eksport. På to til tre års sigt kan eksporten til USA være omkring 10 millioner kroner værd.