C Vision i Lund søger kapital til smarte billeder på nettet

En ny, patentanmeldt metode fra Ideonvirksomheden C Vision i Lund skal give bedre og hurtigere billedvisning på internettet.

Virksomheden søger i øjeblikket kapital i størrelsesordenen 10-30 millioner svenske kroner for at opbygge organisationen og skabe markedskontakter.

Uden lange downloadtider skal surferne kunne zoome ind på billederne på nettet og rotere en genstand, inden de for eksempel køber et produkt i en e-handelsbutik. Ved hjælp af effektiv komprimering og ved kun at vise detaljer på de dele af billedet, som brugeren vælger ud, bliver det hurtigere at hente dem hjem. Detaljebillederne kan suppleres med nye billeder, forklarende tekster eller lydfiler. I dag må køberen ofte nøjes med et oversigtsbillede af genstanden.

E-learning er et andet vigtigt område, hvor teknikken kan anvendes til at vise detaljerede billeder i manualer. Kortvisning på internettet er endnu en niche.

På længere sigt er der et stort potentiale på markedet for håndcomputere og fremtidens mobiltelefoner til UMTS-nettet, hvor det bliver endnu vigtigere at kunne zoome ind på billederne på de små skærme, uden at det tager for lang tid at hente dem hjem.

Løsningerne er i dag helt java-baserede.

C Vision vil ikke sælge selve produkterne, men betragter blandt andet webbureauer og e-learningvirksomheder som potentielle partnere og kunder.

Hovedparten af selskabet ejes af de to grundlæggere, adm. dir. Pierre Elzouki og Sami Niemi. Venturekapitalselskabet TeknoSeed ejer cirka 20 procent af aktierne.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: