Kort sagt: Konjunkturerne har ramt bunden, og overskuddene er holdt op med at falde. Samtidig er det store spørgsmål, hvornår der kommer gang i efterspørgslen igen. Det er det billede, som toner frem efter en gennemgang af en række skånske børsnoterede virksomheders delårsrapporter.
Af: Anders Haskel, gæsteskribent
Børskurserne er rendt i vejret, og det giver et forvarsel om, at bedre tider er på vej. Blandt vinderaktierne findes en hel del skånske virksomheder. Spørgsmålet er, om opturen på børsen afspejler virkeligheden, og hvordan ser fremtiden ud? For at få svar på disse spørgsmål har jeg gennemgået delårsregnskaberne fra en række skånske børsnoterede virksomheder. Jeg har primært udvalgt dem, der repræsenterer konjunkturfølsomme områder, og som desuden sælger deres produkter på et internationalt marked.
En fælles konklusion er, at faldet i efterspørgslen er bremset op. Nogle virksomhder oplever en svag forbedring i løbet af tredje kvartal sammenholdt med kvartalet før. Ingen firmaer tør vove pelsen og tale om nogen markant forbedring af efterspørgslen i løbet af efteråret. Udtalelser om, at usikkerheden er stor, er tværtimod en tilbagevendende formulering i rapporterne. Min fornemmelse er, at de skånske virksomheder i denne henseende ikke adskiller sig i sammenligning med andre firmaer i Sverige og i udlandet.
Et tilbagevendende ræsonnement er også, at resultatet er påvirket af spareprogrammer. Formindskede underskud eller et opbremset overskudsfald er ikke en konsekvens af, at efterspørgslen er blevet bedre. I stedet handler det om, at stort set alle virksomheder indledte mere eller mindre omfattende foranstaltninger for at reducere omkostningerne, da verdenskonjunkturerne ramte muren sidste efterår. Det er altså det, som i mange tilfælde er forklaringen på, at virksomhederne kan præsentere forholdsvis gode resultater.
Her er nogle eksempler på, hvordan det ser ud i virksomhederne:
Det største skånske børsnoterede selskab med hensyn til børsværdi er industrikoncernen Alfa Laval med hovedkontor i Lund. Selskabet sælger først og fremmest investeringsvarer (for eksempel varmevekslere og separatorer), og efterspørgslen på disse ting plejer at ligge sent i konjunkturcyklusen. Derfor forbløffer det heller ikke, at ’efterspørgslen i løbet af fjerde kvartal vil ligge på omtrent samme niveau som i tredje kvartal 2009.’ Alfa Lavals ordreindgang var i løbet af tredje kvartal 30 procent lavere sammenholdt med samme periode i fjor, når der ses bort fra valutaeffekter. Det fremgår endvidere af Alfa Lavals rapport, at den fulde effekt af sparepakken forventes opnået i løbet af vinteren.
Et andet stærkt konjunkturfølsomt firma er metalpulverproducenten Höganäs, hvis produkter for en stor dels vedkommende anvendes af bilindustrien. Selskabet taler til forskel fra mange andre om en forbedret efterspørgsel på samtlige markeder i løbet af kvartalet. Omsætningen har bevæget sig markant opad sammenholdt med de meget lave niveauer, som var gældende i starten af året, og september blev noget bedre end forventet. Samtidig advarer man om, at den underliggende efterspørgselssituation imidlertid stadig er usikker”. En årsag hertil er, at efterspørgslen efter biler er vanskelig at vurdere, efter at skrotningsprogrammer i USA og Tyskland er blevet afsluttet.
Beijer Electronics, som udvikler og sælger automatiseringsudstyr og andre elektroniske produkter til industrien i Norden og globalt, mærker, at efterspørgslen og ordreindgangen har stabiliseret sig. Interessant nok rapporterer virksomheden om et kraftigt øget salg i Kina. Selskabet skriver endvidere, at markedet vurderes at have ramt bunden, og at der er forudsætninger for et comeback.
Axis, der leverer netværksbaserede videoløsninger, har haft sit bedste kvartal nogensinde, når det gælder omsætning. Virksomheden har gavn af at befinde sig i et vækstområde, men tallene rummer også et stort element af positive valutaeffekter.
Et af de større og mere konjunkturfølsomme skånske firmaer er Trelleborg. Selskabet præsenterer regnskab i dag, og det mest sandsynlige er, at Trelleborg vil beskrive et mønster, som svarer til mange andre virksomheders. Små lyspunkter kan skimtes i horisonten, men overskuddene vil primært komme fra effektive sparepakker.
