Kort sagt: Jonas Birgersson var frem til år 2000 en af Sveriges førende IT-guruer og fik blandt andet øgenavnet ”Bredbånds-Jesus”.
Nu er han med sit firma Labs2 i Lund på vej til at realisere mange af sine visioner fra den forrige IT-bølge. Men mediedækningen fremmaler snarere et billede af et fupfirma på randen af konkurs med usunde koblinger mellem ledelse og ejere.
Hvad Labs2 egentlig er og beskæftiger sig med, er der skrevet langt mindre om.
Af Thomas Frostberg
Jonas Birgersson kommer let til at fremstå som IT-manden med de ni liv. Mindst.
Framtidsfabriken. Bredbandsbolaget. Hårdvarubolaget. Trygghetsbolaget. Kært firma har mange navne.
Og så nu Labs2 med softwaren BRIKKS, som har være med lige siden Framfab-dagene. Men selv om en søgning på Labs2 i tekstarkiverne giver i tusindvis af hits, er det kun få af artiklerne, der beskriver, hvad virksomheden egentlig beskæftiger sig med, selv nu hvor der findes en række kunder, som anvender softwaren i deres bredbåndsnet – blandt andet boligselskabet LKF i Lund, som er i færd med at tilslutte 8.600 husstande til et bredbåndsnet, der giver hastigheder på op til en gigabit i sekundet.
Udbygningen blev sat i gang sidste forår og er allerede kommet halvvejs. Til efteråret skal den være klar, og så vil Lund have et højhastighedsnet, som førende IT-nationer stadig kun drømmer om. For eksempel har Singapores regering ambitioner om at bygge noget lignende frem til år 2015.
Det er desuden ikke kun de 8.600 husstande i Lund, som berøres. Når nettet installeres i LKF-ejendommene, benytter Labs2 samtidig lejligheden til at opsætte et trådløst netværk koblet til højhastighedsnettet. På denne måde vil såvel naboer, der ikke bor hos LKF, som midlertidige gæster i Lund kunne koble sig op på det superhurtige net.
Næste skridt er naturligvis at få butikker, cafeer og restauranter til at slutte sig til nettet og dermed skabe et nærmest heldækkende højhastigheds-Lund. Den næste i køen er Malmö, hvor partneren ViaEuropa i første omgang tilslutter godt tusind lejligheder.
Det er let at blive revet med af Birgerssons visioner om, hvad det vil indebære for Lund som innovationernes centrum. Men faktum er, at det man er i færd med at skabe, ligger langt foran udviklingen i andre hotte teknikregioner som Silicon Valley, Sydkorea eller Canadas mobilknudepunkt. Singapore er muligvis den nærmeste parallel, men der drives projektet af et regime med en tvivlsom holdning til demokrati og menneskerettigheder.
Så hvad er det særlige ved Labs2? Hurtige netværk kan man vel opbygge hvor som helst, bare nogle vil poste penge i det.
Labs2 hverken bygger eller driver netværk, selv om dele af den nyligt afsluttede emission skal anvendes til at fremskynde Lunds forvandling til et internetbaseret testlaboratorium for al slags ny teknik, ikke mindst på det mobile område.
Derimod fungerer Labs2-softwaren som edderkoppen i spindelvævet over for slutbrugeren i f.eks. LKF-lejlighederne, som er koblet til et åbent bredbåndsnet, der ejes af Labs2-partneren ViaEuropa. Birgerssons mangeårige kamp mod monopolvirksomheden Telia, der kontrollerer fastnettet, ser altså endelig ud til at bære frugt.
Selve tjenesterne, som bredbåndsopkobling, IP-telefoni eller video-on-demand, leveres af andre virksomheder. Brugeren kan selv vælge blandt flere forskellige bredbåndsoperatører til samme netværk. BRIKKS er navet, hvor de forskellige tjenester præsenteres, hvor brugeren vælger operatør, og hvor grundlaget for fakturaerne dannes til de forskellige operatører.
Med et åbent, lynhurtigt bredbåndsnet og fuld konkurrence mellem forskellige leverandører er grunden lagt til noget, som kan blive en model i fuld skala for det fremtidige, trådløse bredbåndssamfund. Det skaber muligheder for at udvikle, teste og realisere helt nye forretningskoncepter i et ægte miljø med virkelige brugere. Det ville være meget mærkeligt, hvis ikke dette også bidrog til at skabe en række nye, spændende innovationsvirksomheder i Lund og Øresundsregionen.
Så hvorfor er Birgersson og Labs2 så skandaleombruste i mediedækningen? Er han en fupmager, som kun lever af at tiltrække penge via konstante emissioner. Ja, i en vis betydning er billedet naturligvis sandt – hans projekter er og har været finansieret via gentagne kapitaltilførsler. Man at få tilført og forbruge store mængder venturekapital gør ikke automatisk en til en svindler; det afhænger af hvordan man bruger pengene.
Birgersson lovede meget, da han luftede sin visioner under den forrige IT-bølge, og Framfab ekspanderede kraftigt. Da sammenbruddet kom, gik luften ud af hans projekt, og titlen ”Bredbånds-Jesus” blev pludselig til et skældsord snarere end en hæderstitel. Det forhindrer dog ikke, at meget af det, han sagde i 1999, nu begynder at blive til virkelighed, selv om det har taget betydeligt længere tid, end nogen ville have troet.
Desuden mangler han stadig de økonomiske resultater, som skal bevise, at visionerne ikke bare er de rigtige, men at det også er muligt at opbygge lønsom business på disse ideer. Først den dag Labs2 giver et ordentligt og betryggende overskud, kan Jonas Birgersson regne med at være tilbage på tronen igen.
Men et kvalificeret gæt er, at den konstante iværksætter på det tidspunkt allerede er på vej mod nye mål for at udfordre et andet monopol.
