Kort sagt: På onsdag får Skåne et nyt børsnoteret selskab. For selv om hovedkontoret ligger uden for Stockholm, udgør aktiviteterne i Lund en væsentlig del af kontraktproducenten Notes samlede forretninger.
I en tid hvor den erhvervspolitiske debat præges af trusler om udflytning af produktion til lavtlønslande, er Note Lund et eksempel på, at lokal tilstedeværelse trods alt er afgørende i mange forretninger. Desuden handler det om et stykke vellykket iværksætterhistorie.
Af Thomas Frostberg
Den, der placerer sin virksomhed i de vestlige dele af Lund, trygler ikke ligefrem om opmærksomhed. Når politikere og medier endelig interesserer sig for Lunds erhvervsliv, rettes blikkene mod forskerbyen Ideon i de nordøstlige egne af byen.
Sandsynligvis er det derfor, at Note Lund – trods en omsætning på 200-250 millioner svenske kroner og 120 ansatte – er en af byens mindst kendte virksomheder der hvor det ligger, indeklemt på Åkerlund & Rausings store industriområde.
Historien tager sin begyndelse i 1988, hvor Kjell-Åke Andersson og tre kompagnoner i ledelsen for Electrolux Mecatronik i Malmö forlader selskabet og starter Xperi i Lund. Senere sælger Electrolux sine aktiviteter, der ender hos den Malmöbaserede, børsnoterede kontraktproducent PartnerTech. Som en del af den samme historie er PartnerTech i dag derfor en af de primære konkurrenter til Xperi, som i dag hedder Note Lund efter at være blevet opkøbt for knap to år siden.
Fik du fat i den? Nå ja, det spiller egentlig ikke så stor en rolle. Hovedpointen er, at midt i den totale globalisering af økonomien ligger to af Sveriges førende virksomheder for kontraktudvikling inden for elektronik og fremstilling af printkort kun en snes kilometer fra hinanden. Forklaringen er, at nærheden til kunderne er afgørende for at skaffe og gennemføre opgaverne med succes. Det er først ved betydeligt større volumen og længere serier, at det kan betale sig at flytte produktionen til lavtlønslande, i Notes tilfælde deres egen fabrik i Litauen eller en samarbejdspartner i Polen.
Industriopgaverne dominerer hos Note Lund og står for 50-60 procent af omsætningen, mens medicoteknik udgør 15-20 procent. Blandt kunderne findes flere børsnoterede virksomheder som Gambro i Lund, AudioDev i Malmö, Timelox i Landskrona (del af AssaAbloy) og Beijer Electronics i Malmö.
Nærheden til kunden er afgørende, tydeligere kan det næppe illustreres. Samtidig er der mulighed for at vokse i takt med kundernes succes på eksportmarkedet, som da opgaven med at fremstille printkort til benzinpumper til gamle Ljungmans Industrier i Malmö blev udvidet til også at gælde ejerkoncernen Dresser Waynes fabrikker i USA, Brasilien, Skotland og Tyskland.
Historien om Xperi, der blev til Note Lund og nu ender på Stockholmsbørsen, er et ganske sjældent eksempel på en vellykket iværksætterhistorie. Selskabet er opbygget helt uden venturekapital, med almindelige banklån som eneste eksterne finansieringskilde.
For adm. dir. Kjell-Åke Andersson, som ejede aktiemajoriteten i Xperi ved fusionen med Note, betyder børsnoteringen også en kærkommen privatøkonomisk succes på hen ved 20 millioner svenske kroner, når han sælger dele af sin aktieportefølje. I sådanne sammenhænge klages der normalt over manglende langsigtethed hos storejerne, når det eneste rimelige i stedet er at gratulere en virksomhedsskaber med at han kan score en pæn gevinst efter mange års hårdt arbejde og privat chancetagning.
Endnu sjovere havde det så været, hvis den svenske regering havde taget sig sammen og ændret skattereglerne for virksomhedsejere, der foretager en vellykket exit. Nu regner Kjell-Åke Andersson i stedet med at skulle sælge yderligere en stor aktiepost til foråret for at finansiere skatteeffekterne af årets salg. Ifølge svensk skattelovgivning beskattes en væsentlig del af gevinsten nemlig som arbejdsindkomst, hvilket giver næsten dobbelt skattebetaling sammenlignet med almindelig kapitalindkomst.
