BLIVER DER NOGLE BØRSNOTERINGER I ÅR, MR. BIOTECH?

Han er den evige financier, når danske biotekselskaber skal have tilført venturekapital. Virksomheder som Zealand Pharma, TopoTarget, NsGene, Santaris Pharma og HemeBiotech findes i porteføljen - sammen med blandt andre svenske Gyros, det nyligt børsnoterede Ark Therapeutics i England og flere amerikanske selskaber.

Men Jesper Zeuthen, adm. dir. for BankInvest Bio Venture, har også en gedigen videnskabelig baggrund som professor med over 200 videnskabelige artikler publiceret inden for molekylær- og cellebiologi, immunologi og cancerforskning. Han har arbejdet ved Karolinska Institutet, Basel Institute of Immunology i Schweiz og har været forskningsdirektør på Novo A/S.

Nu sidder Zeuthen på en portefølje med flere selskaber, der begynder at blive børsmodne, men markedet for ”exits” er langt fra strålende. Alligevel planlægger BankInvest at notere mindst et selskab inden for de nærmeste måneder, samtidig med at man gør hvad man kan for at rejse kapital til en ny fond, eftersom den nuværende er fuldt investeret.

Det er tid til Rapidus' tredje morgenmøde i år.

Onsdag den 20. oktober interviewes direktøren for BankInvest Bio Venture, Jesper Zeuthen, af Rapidus' grundlægger Jan Wifstrand.

Velkommen til en hurtig samtale foran et eksklusivt publikum, om og med manden bag de danske biotekmilliarder. Hør ham kommentere biotekbranchens udvikling, venturekapitalmarkedet og Medicon Valleys forudsætninger i den globale konkurrence.

Værter for dette møde er Ernst & Young og Sparbanken Finn.

Drop ind fra kl. 07.45, og vær på plads absolut senest kl. 08.10 til kaffe og brød i Ljusgården hos Ernst & Young, Torggatan 2 i Malmö.

Mødet er slut cirka kl. 9.00.

Vi håber at se dig, og beder dig sende din tilmelding senest den 15. oktober til:

morgenmad@rapidus.dk

Bemærk at antallet af pladser er begrænset. Vi regner med meget stor interesse, så tilmeld dig hurtigt!

Bemærk også, at indbydelsen til disse arrangementer udelukkende går til Rapidus' abonnenter samt vore forskellige mødeværters gæster. Arrangementet er gratis, men vi er tvunget til at debitere en udgift på 250 kroner (DKK) til dem, som trods bindende tilmelding udebliver.

Vel mødt!

I år har Rapidus fire forskellige værter for morgenmøderne:

Ernst & Young, Sparbanken Finn, Malmö Stad Innovation og Moll Wendén Advokatkontor.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: