Biotekselskab i Lund forbereder børsnotering

Lundvirksomheden Anox, der har udviklet en metode til biologisk rensning af vand og jord, skal introduceres på børsen i Stockholm til næste år. På generalforsamlingen den 3. juni udpeges en ny bestyrelse på fire personer, som skal forberede børsintroduktionen. Göran Sundström, tidligere vicedirektør i Nordbanken, foreslås som ny bestyrelsesformand.

Lige nu har Anox stor succes og oplever kraftig vækst. Siden nytår har selskabet fået en halv snes nye ordrer i USA, Sydafrika, Vietnam og Kina til en værdi af 120 millioner svenske kroner. Omsætningsstigningen i 2004 beregnes til mindst 40 procent, og det samme gælder 2005. Omsætningen i 2003 var på 105 millioner, og overskud før skat var på godt to millioner.

Anox har ventet med børsintroduktionen i et par år på grund af de dårlige konjunkturer. Nu vurderes situationen som bedre, særlig i kombination med den seneste salgsfremgang.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: