BioFund i København klar til at investere 100 millioner kroner i år

Københavns-kontoret for et af Skandinaviens største ventureselskaber indenfor life science, finske BioFund, vil for alvor markere sig i Øresundsregionen i år med store investeringer på samlet op mod 100 millioner danske kroner.

Det sker med forventede investeringer i tre selskaber indenfor de næste par måneder til samlet godt 50 millioner danske kroner - efterfulgt af tre til fem investeringer på i alt samme beløb.

BioFund etablerede sig under stor bevågenhed i København i december 2001, men sidste år meddelte BioFund i Rapidus, at man på grund af markedsudviklingen havde bremset nye investeringer i Øresundsregionen. Med de nye planer for investeringer på samlet godt 100 millioner kroner i år vil BioFund til gengæld ifølge chefen for Københavnskontoret på Østerbrogade 94, seniorpartner og en af grundlæggerne af BioFund, Seppo Mäkinen, "nu igen være meget aktive i Øresundsregionen."

De første tre investeringer, som netop nu er ved at blive forhandlet på plads, gælder to virksomheder på Sjælland - og én i Jylland. De næste tre til fem investeringer er indenfor Øresundsregionen.

-- Jeg er nu meget optimistisk for de nye investeringer, selv om man ikke kan være helt sikker før pengene er sat ind på kontoen, siger Seppo Mäkinen forsigtigt, og derfor vil han endnu ikke oplyse detaljer om investeringerne såsom navnene på selskaberne.

BioFunds investeringsmuligheder ser dog gode ud idet BioFund ikke ligefrem lider af kapitalmangel med en samlet investeringskapital på knap 1,5 milliarder danske kroner (190 millioner euro). BioFund har blandt andet investeret i de danske selskaber Egalet A/S og Exiqon, som også fik en kapitaltilførsel i december 2003 på samlet 20 millioner kroner fra en pulje, som ejerne bidrog til.

BioFunds investeringer har fokus på drug discovery, medtech, nutraceuticals og miljøteknologi, og i BioFund er Seppo Mäkinen udover hvervet som leder i København ansvarlig for identificering af investeringsmål indenfor diagnostika og medicoteknologi.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: