Bioetts system inden for fragt af levnedsmidler testes af ICA

Fødevarelogistikselskabet Bioett i Ideon i Lund afslutter i disse dage testerne af en nyudviklet version af deres læser til temperaturregistrerende etiketter. Virksomheden regner med, at det nye system skal anvendes i ICA-butikker senest til april.

Foruden at vise gennemsnitstemperaturen for et levnedsmiddel under transporten, skal læseren nu også kunne give et øjebliksbillede af temperaturen. Det skal erstatte detailhandlens nuværende målesystemer ved varemodtagelsen. I Bioetts apparat er der endvidere indbygget en stregkodelæser, hvilket yderligere vil reducere behovet for andre systemer i butikken og på lageret.

-- Vi ønskede at udvikle et multifunktionsværktøj. Nu skal vi have læserne ud i butikkerne. Hidtil har de kun været hos grossister, siger adm. dir. Bengt Sahlberg.

I dag anvender Skånemejerier Bioetts system med etiketter, som registrerer hvilken temperatur fødevarer udsættes for inden for deres yoghurtsortiment - de produkter som i dag distribueres via grossister. Ifølge Bengt Sahlberg har detailhandlen afventet en løsning, som kan håndtere temperaturovervågning hele vejen fra producent til butik, hvilket har ført til videreudviklingen af læseren.

-- Når vi har fået tilstrækkeligt mange læsere ud i butikkerne, bliver det også attraktivt at sætte etiketterne på, siger han.

En halv snes ICA-butikker skal i løbet af foråret afprøve Bioetts system. I dag er Industrifonden, Malmöhus Invest og TeknoSeed største ejere i selskabet, som blev startet i år 2000 og har fire fuldtidsansatte.

-- Vi er stadig helt venturefinansierede, men har i løbet af sidste år også brugt meget energi på at finde en finansiel partner, siger Bengt Sahlberg.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: