BioBridge i Lund trænger ind på markedet i USA

Bioinformatikvirksomheden BioBridge Computing i Ideon i Lund har fået to vigtige ordrer på sin software Pepex. Det er medicinalselskaberne Aventis Pharmaceuticals i USA og Pharmacia i Italien som køber produktet med henblik på at effektivisere lægemiddeludviklingen.

Hver ordre er nogle hundredtusind værd, men frem for alt handler det om et kommercielt gennembrud og et skridt ind på det vigtige amerikanske marked. Netop nu forbereder BioBridge en etablering i USA, fortæller adm. dir. Martin Waleij.

Pepex anvendes til at identificere og sammenligne proteinsammensætningen i celler. Proteiner er målet for de fleste lægemidler, og forskellen mellem en syg og en rask celle er derfor meget vigtig, men tidkrævende, at finde frem til.

Man har allerede et udviklingssamarbejde med AstraZeneca i Mölndal omkring Piums, en mere omfattende softwareløsning hvor Pepex indgår som en del. Med Piums er det muligt at sammenligne hvilket eller hvilke proteiner i en stor database der minder mest om det stof forskerne undersøger. Algoritmerne er patentanmeldte.

Virksomheden blev grundlagt i september 2000 og har 12 ansatte i øjeblikket. Grundlæggerne, med Lundforskeren Jim Samuelsson i spidsen, samt den adm. dir., ejer til sammen aktiemajoriteten. Det største økonomiske indskud er kommet fra Volito Innovation, som ejer 30 procent. I bestyrelsen sidder blandt andre Karl-Olof Borg, tidligere forskningschef hos Astra og Pharmacia.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: