Berlingske køber statistiktjeneste fra Malmö

Efter sidste sommers aftale med den svenske avis Dagens Nyheter går softwarefirmaet Factlab i Malmö nu til udlandet. Danmark og Norge står for tur - og denne gang hedder samarbejdspartnerne Berlingske Tidende og Aschehoug.

Factlab har udviklet en tjeneste, som kan sammenflette offentlige databaser og gøre det nemt at søge, sammenligne og bearbejde data om alt lige fra lønniveauet i kommuner til alkoholindtagelse i Andorra. I disse dage lanceres en ny version af programmet med en mere grafisk brugerflade. Bag designet står blandt andet webbureauet Good Old.

Fra tidligere at have været en betalingstjeneste er Factlab nu gratis, og selskabets indtægter kommer fra sponsorer, der benytter Factlabs tjenester i kampagner og lignende. Siden starten har Factlab haft konstant, om end beskedent, underskud. Men nu forudser adm. dir. Peter Andersson positivt cashflow og et overskud på op imod 2,5 millioner svenske kroner i indeværende regnskabsår.

Lanceringen i Danmark og Norge, som gennemføres med henholdsvis Berlingske og forlaget Aschehoug, kan blive efterfulgt af yderligere satsninger i udlandet.

-- Vi fører også samtaler i Tyskland, Brasilien og med New York Times i USA, siger Peter Andersson, der sammen med sin bror Mikael Andersson ejer to tredjedele af Factlab.

Den sidste tredjedel ejes for hovedpartens vedkommende af en schweizisk bank, efter at en halv snes mindre ejere blev delvist købt ud sidste sommer. Fire personer er ansat i virksomheden.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: