Berghs på vej til Øresundsregionen
Berghs School of Communication, tidligere RMI Berghs reklamskola, med sæde i Stockholm, er i færd med at etablere sig i Øresundsregionen.
En arbejdsgruppe ledet af skolens vicedirektør Mats Eriksson gennemfører netop nu en undersøgelse, der skal danne grundlag for en beslutning om, hvor og hvornår en filial kan startes op. Blandt andet har man haft kontakt til Den Danske Reklameskole i København.
Efter hvad Rapidus erfarer, er det dog mest sandsynligt, at Berghs vælger Malmø som base i Øresundsregionen, formentlig med start næste efterår. Det bliver i så fald noget af et comeback - Berghs nedlagde deres tidligere kursusaktiviteter i Malmø i 1997.