Banker: Gebyrforhøjelser var undervejs i årevis

Trods massiv kritik fra blandt andre Sveriges handelsminister, Leif Pagrotsky, og tidligere også Öresundskomiteen, så tyder intet på lavere bankgebyrer for pengeoverførsler over sundet. Tværtimod henviser både Danske Bank og SEB til, at gebyrerne har været på stand by nogle år, og derfor kom gebyrforhøjelserne, som Rapidus konstaterede fredag.

-- Gebyret har stået stille cirka fem år. I stedet for løbende at forhøje det løbende har vi taget hele forhøjelsen i år, siger underdirektør Claus Johansen, Danske Bank.

Men bankpolitikken betyder, at det er lige så dyrt at flytte penge fra København til Kuala Lumpur som til Malmø?

-- Ja. Vi benytter SWIFT-koden, og vores gebyr afspejler omkostningerne for det. Men vi har et produkt, så man nemt kan overføre penge til filialer og samarbejdspartnere i Sverige.

Men så skal man have konti og være kunde på begge sider af sundet?

-- Ja.

Har I ikke diskuteret en enklere måde at føre penge over sundet på for borgere og virksomheder?

-- Ikke mig bekendt. Måske får vi smidigere betalinger i EU først. Hvis kunderne ønsker det skaber det pres på bankerne for lettere betalinger. Personligt har jeg aldrig haft behov for det, siger Claus Johansen.

Dansk Bank har i år forhøjet betalingsgebyret fra 60 til 70 danske kroner for afsender - hertil kommer modtagerens omkostninger. SEB har forhøjet afsendergebyret sidste år fra 70 til 95 svenske kroner, og forklarer det også med en del manuelt arbejde, som indebærer omkostninger.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: