Avensia får millionopgave fra Stora Enso

IT-konsulentfirmaet Avensia i Lund har fået en kæmpeordre fra Stora Enso. Aftalen, der er koblet til papirkoncernens anlæg i Bromölla i Skåne, er ifølge Avensias vicedirektør Jörgen Brandt et millionbeløb værd. Virksomheden har for Stora Ensos regning udviklet et webbaseret transportplanlægningssystem, hvor forskellige speditører selv skal kunne håndtere deres leverancer. Udviklingsarbejdet har stået på siden oktober, og systemet lanceres i februar. Desuden regner Avensia med at kunne sælge systemet til andre tilsvarende selskaber.

Ordren er en af flere nye i den seneste tid for Lundselskabet, og forudsætningerne i branchen er blevet bedre.

-- Vi har fået en række vigtige kontrakter i en periode og kan tydeligt mærke, at markedsklimaet er blevet bedre, siger Jörgen Brandt.

Fremgangen viser sig både i personale- og omsætningstallene. I regnskabsåret 2004/05 forventes omsætningen at blive fordoblet til 20 millioner SEK, samtidig med at personalestyrken vokser med hundrede procent. I dag har selskabet 19 ansatte.

Avensia blev stiftet i 2002 og beskæftiger sig hovedsageligt med industriel IT og forskellige automatiseringsløsninger. Virksomheden tilbyder både ressourcekonsulentbistand og samlede løsninger omkring større projekter. I dag står ressourcekonsulentbistand for hovedparten af selskabets indtægter.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: