Aresa-stifter skal finde 5-6 mio. til grundforskning efter svigt fra venturekapital

Et turbulent efterår på venturekapitalmarkederne for biotekselskabet Aresa får nu stifteren, forskningsdirektør Carsten Meier, til at gå udenom ventureselskaber for at videreudvikle minesøgningsplanter med metoden RedDetect.

Nu gælder det ren grundforskning i genmetoden, som får planter til at skifte farve fra grøn til rød ved kontakt med sprængstof, men det kræver 5-6 millioner kroner fra fonde, oplyser Carsten Meier til Rapidus. Han vender nu som forsker tilbage til Københavns Universitet, hvorfra han kom, da han var med til at stifte Aresa i 2001.

-- Det er lettere at søge fondsmidler til grundforskning end venturekapital, mener Carsten Meier.

--Vi skal søge nu og det bliver andre steder end før. Herunder hos Højteknologifonden, Bill Gates' Fond og Novo Nordisk Fonden, fortæller Carsten Meier, som håber på penge i år.

Det internationalt profilerede First North og Symbion-selskab erkendte 16. december 2008, at det ikke kunne rejse en kapital i 2009 på 25 mio. kroner. til Aresas nye forretningsplan. Kort før fratrådte direktør Steen Thaarup, som per 1. maj er chef for Italien og Sydeuropa hos firmaet Alk-Abelló.

-- Jeg tror dog stadig på ideen med RedDetect, siger Steen Thaarup med ny titel af vicepresident til Rapidus.

En sidste forretningsplan var at købe mineret jord i Kroatien, rydde minerne og sælge igen, mens forsøgene fortsatte med RedDetect som sekundær aktivitet. Til marts beslutter Aresas generalforsamling om al aktivitet skal på vågeblus - eller om Aresa opløses i en solvent likvidation idet der stadig er 7 mio. kroner i aktiver - trods negativt resultat i 2008 på minus 17,5 mio. kroner.

Bestyrelsesformand Ole Andersen mener det er ærgerligt, at det nuværende finansmarked bremser minerydningen, men Carsten Meier, som får løn hos Aresa frem til 31. marts, afskriver ikke RedDetect i det nye samarbejde med Københavns Universitet, som altså forudsætter 5-6 mio. kroner.

-- Jeg er aldrig bitter og ser fremad, siger Carsten Meier.

Aresa fik i 2005 fik Carl Bro Gruppens Innovationspris. Hertil kom minerydningsplanten på The New York Times' liste over bedste opfindelser i 2004, og i 2007 kom prisen "Technology Pioneer" af World Economic Forum.

Lykkes det Københavns Universitet at videreudvikle patenterne vil et overskud gå til såvel Københavns Universitet som til Aresas aktionærer, hvis Aresa ikke opløses helt.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: