Det lille københavnske, bioteknologiske selskab, Aresa Biodetection, har i al ubemærkethed fundet et nyt produkt til planteforædling, som selskabet søger partnere til. Produktet går ud på, at når planter skal forædles til eksempelvis mere indhold af protein, så kan Aresas teknik få stærkt proteinholdige planter til at skifte farve. Farveskiftet afslører nemmere planter, som opnår et ønsket resultat, end hvis man skulle undersøge hver enkelt plante i forsøg med typisk tusindvis af planter.

Farveskift-teknologien har været stærkt omtalt fordi den oprindeligt er udviklet til at afsløre landminer. Metoden er, at planter kan skifte farve fra grønt til rødt, hvis de går i forbindelse med sprængstoffer. En lignende teknologi er i pipelinen til afsløring af tungmetaller i jorden. Teknologien kan man også overføre til andre planter - eksempelvis majs eller hvede med højt protein, og her er de nye produktmuligheder. Direktør og Ph.D. i bioteknologi, Simon Østergaard, ser et stort potentiale i den nye anvendelse, som selskabet netop har indledt et hidtil ikke offentliggjort salgsfremstød på.

-- Der er store kommercielle interesser og muligheder med teknikken i den agrokemiske industri, siger Simon Østergaard.

-- Vi vil udlicitere teknikken til dem, der laver genmodificerede afgrøder. Og vi er så langt, at vi nu kan begynde at sælge teknologien. Vi søger nu partnere også i udlandet fordi der er oplagte muligheder for at spare kostbar tid ved planteforædling, siger Simon Østergaard.

Sidst Aresa Biodetection blev omtalt i danske medier var under USA's ekspræsident Bill Clintons nylige besøg i København. Her fik en potentiel investor i firmaet, Morten Lund, fem minutter med Clinton til at præsentere Aresa Biodetections landmineprojekt. Firmaet er i fortsat dialog med Clintons stab om Clinton muligvis kan spille en rolle i en eventuel fond for landmineteknologien.

Godt 10 millioner investerede kroner har Aresa Biodetection brugt de seneste år til at udvikle teknologien til afsløring af landminer, men endnu mangler de resultater, der kan give verdensgennembrud og kommerciel succes for selskabets nu fire ansatte. Vækstfonden og DTU Innovation har investeret i landmineprojektet, som endnu ikke har tjent penge hjem.