Arbejdstilsynet tester Anotoløsning fra Fruits – som starter i Sverige
IT-firmaet Fruits i Brøndby har udviklet en løsning med Lundselskabet Anotos digitale pen, der testes af Arbejdstilsynet. Pennen anvendes til at indrapportere resultatet af arbejdspladsinspektioner direkte i et centralt system - noget som man tidligere har gjort via papir, kuglepen og post, ifølge Fruits adm. dir. Per M. Høiler.
-- Hele foråret har vi gennemført tester, som er forløbet godt, og vi forventer at de indfører systemet mod slutningen af året, siger Per M. Høiler.
Samtidig satser Fruits på at sælge Anotos pen til den svenske ældrepleje. Virksomheden har solgt en rapporteringsløsning til hjemmeplejen i to danske kommuner, men på grund af strukturreformen ligger forretningerne i Danmark nu stille.
-- Derfor satser vi nu i Sverige, siger Høiler.
Delvist til dette formål har Fruits ansat en person i Sverige. Løsningen betyder, at plejepersonalet digitalt nedskriver eksempelvis, hvem man har besøgt, hvad der er udført, og om der er sket noget hos plejemodtageren, med en Anotopen, som også i dette tilfælde overfører informationerne til et centralt IT-system, enten via mobilopkobling eller ved dokning af pennen.
I 2005 omsatte Fruits for lige over ti millioner kroner og havde for første gang siden starten i 2002 overskud. Selv om halvdelen af salget gik til udlandet, fik man ingen aftaler i Sverige. Otte personer arbejder hos Fruits, heraf de syv i Danmark. Selskabet ejes af Per M. Høiler og yderligere en medarbejder.